NBA: Brooklyn Nets vejrer morgenluft i O2 Arena


Atlanta-Brooklyn (21:05)

Det er blevet den tid på året, hvor NBA slår et smut omkring Europa, når Atlanta Hawks møder Brooklyn Nets i London, men hvem mon føler sig bedst hjemme i O2 Arena, når kampen om Eastern Conference-playoffpladser intensiveres?

Begge hold har understreget, at kampen i den engelske hovedstad er ren og skær business, og i en tid hvor rivalerne er ved at finde formen, vil jetlag ikke være en acceptabel undskyldning.

Én ting som Hawks, der har +2.5 på handicap til odds 1.85, må opgive, er hjemmebanefordelen. Holdet er 14-5 i Atlanta, men dette opgør er blevet en udekamp, sådan som det også var tilfældet, da Atlanta tabte 86-91 i Brooklyn sidste uge.

Siden den kamp har Hawks vundet to solide sejre over Houston og Indiana, før det blev til nederlag i Memphis, og holdet vil være en smule svækket i defensiven, nu hvor DeMarre Carroll er ude og bliver erstattet af Lou Williams.

Brooklyns fem sejre i træk blev fulgt op af et nederlag i Toronto natten til mandag, men det har været defensiven og kontinuiteten i rotationen, der har fungeret for Nets på det seneste.

Selv uden Deron Williams kan den øgede stabilitet sikre Brooklyn en plads i playoff, og Nets har odds 1.72 på sejren i London.
 

Houston-Oklahoma (03:35)

Tilbage i staterne brager to af de stærkeste hold fra West sammen, når Houston Rockets møder Oklahoma City Thunder, og det kan ende som en skudduel mellem Kevin Durant og hans tidligere holdkammerat James Harden.

Durant ligger fortsat i spidsen af NBA med sine 29,8 point per kamp - 34,8 i de seneste otte kampe - mens Harden rammer 24,6. Sidstnævnte skal levere en stor præstation, hvis Houston skal forlænge sin stime til fire sejre mod et OKC-hold, der trods alt blot er 12-7 på udebane.

Thunder laver i gennemsnit 103,1 point per udekamp, mens Rockets, der giver god spilværdi med -2.5 på handicap til odds 1.98, leverer et snit på 105,2 foran eget publikum. Pointgrænsen i kampen er sat til 206,5.
 

Spilforslag:
Sats på, at Brooklyn med pointhandicap -2.5 slår Atlanta til odds 1.98


Klik her for at følge vores dækning af NBA på Blog.unibet.com!