NBA: Optakt og spilforslag til nattens kampe


Et brag mellem de seneste to NBA-mestre står øverst på plakaten natten til fredag dansk tid, men i virkeligheden vil det være en måling af, hvor dybt Dallas er faldet.

Siden holdet løftede NBA-trofæet i 2011, har det udelukkende været ned ad bakke for Mavericks, og selv om Dirk Nowitzki vender tilbage efter jul, så er det vanskeligt at se holdet komme tilbage og hente en playoff-plads i Western Conference, hvor der er så mange kvalitetsmandskaber.

Dallas indkasserer 101.5 point per kamp og er 5-11, når deres modstander kommer over 100 point - et pointantal som Heat er kommet over i otte af sine seneste 10 kampe.

LeBron James har odds 1.85 på at score 26 point eller derover, og med et Dallas-hold, der har flere huller end en si, så bør du satse på, at MVP'en rammer sin 22. kamp med 20+ point. Sats derudover på, at Heat vinder med over 5.5 point til odds 1.91.

Efter at have vundet 12 kampe i træk (ny klubrekord) krydser Oklahoma fingre for, at nummer 13 ikke betyder uheld, når de rejser til Minnesota. Og kigger man på statistikken, så tyder meget på, at Kevin Durant og Russell Westbrook udnytter chancen og ruller over Ulvene.

Da de to hold mødtes tidligere på året, kom begge spillere over 40 point i det, der endte med en overtidssejr til Thunder, som har fortsat sin storform lige siden. Timberwolves kommer med nederlag til Miami og Orlando i bagagen, men Ricky Rubio forventes klar, og derfor er det fristende at spille på, at Kevin Love laver over 21 point til odds 1.85. Men det ligner et godt tip at satse på, at OKC fortsætter sin flotte stime til odds 1.56.

Nattens spilforslag:
Sats på, at LeBron James scorer 26 point eller derover mod Dallas til odds 1.85.