NBA: Sats på at Thunder lyner mod Spurs


Det er førstepladsen i Western Conference, der spilles om natten til tirsdag dansk tid i San Antonio, hvor Oklahoma City kommer på besøg for at udkæmpe giganternes kamp. Uden Tony Parker kan Spurs dog få vanskeligt ved at modstå Thunder og forsvare sin magtbase.

Det var en dårlig aften på kontoret fredag for San Antonio, da de lod ellers formsvage Portland skrabe 136 point sammen og indkasserede det værste nederlag i Tim Duncan-æraen. Det er svinget frem og tilbage mellem San Antonio og OKC indtil videre, men uden topscorer Parkers 21 point per kamp er det op til Cory Joseph, Nando de Colo og Patty Mills at træde i karakter.

Det er ikke nogen nem opgave, når trioen står over for en fyr som Russell Westbrook, der i gennemsnit har lavet 26.8 point i Thunders' seneste 10 kampe. Og netop derfor giver Oklahoma City god spilværdi med odds 2.10 for en sejr.

Otte sejre i træk har givet Denver Nuggets en realistisk mulighed for at få hjemmebanefordel i playoff. En sejr i Phoenix i nat vil betyde, at Nuggets rykker forbi Memphis og op i top-4 i West. Momentum er på Denvers side i øjeblikket.

Med den bedste hjemmebanestatistik i ligaen (28-3) har det tidligere på sæsonen været på udebane, at tingene er gået skidt for Denver, men holdet giver god værdi i forhold til at vinde den fjerde udesejr i træk. Sats på Denver på handicap -8.5 til odds 1.91.

Suns vandt godt nok 110-100 i de to holds møde tidligere på sæsonen og har vundet tre af de seneste fem kampe, men med Marcin Gortat på sidelinjen får Phoenix svært ved at stå imod gæsternes atletiske spil.
 

Spilforslag: Sats på, at Oklahoma City slår San Antonio til odds 2.10