NFL: Alt du behøver at vide før Monday Night Football


Peyton Manning imponerede i sit comeback.

Bliver hypede Falcons næste offer for superstjernen?

Efter flere komplicerede nakkeoperationer var der mange, som tvivlede på, at Peyton ville kunne fortsætte sin karriere på samme høje niveau som tidligere. Men nu er der få tvivlere tilbage. Det var egentlig nok at se Manning i aktion i premierekampen mod Pittsburg for at indse, at han stadig er en quarterback, man skal regne med. Han kan måske ikke kaste så langt som tidligere, men han er lige så unik og tager lige så mange kloge beslutninger.

Han gjorde comeback på den nye hjemmebane i Denver. Det var udendørs og oppe i højderne. Nu venter der en kamp i en indendørs arena, hvilket er lige præcis, hvad Manning spillede i i sine 13 år i Indianapolis Colts. Det mener vi, taler for, at Manning kommer til at være endnu mere effektiv end i 31-19-sejren over Steelers.

Så er 2-tallet givet på forhånd? Ikke helt. Atlanta Falcons har op til denne sæson forandret store dele af sin offensiv og kaster betydeligt oftere end sidste år. Det så man senest, da Falcons kørte Kansas City over med 40-24. Det lader dog ikke til, at Kansas City har været den store test. Holdet tabte med hele 35-17 mod Buffalo søndag og har et forsvar, der ganske enkelt ikke har, hvad der skal til i NFL.

Vi tager altså 2-tallet til odds 2.38. Vil man spille et dobbeltspil, kan man med fordel overveje at spille på, at der bliver scoret over 52 point.