NFL: Vi rangerer ligaens 10 bedste wide receivers


De står for de mest spektakulære spil i ligaen, hvor kastespillet bliver nøglen til fremgang.

Vi stå midt i den første uge af NFL-sæsonen, og her rangerer vi de ti bedste wide receivers i ligaen:

10. DeSean Jackson, Philadelphia.
I sidste sæson handlede det mest om et langstrakt kontraktstrid, som kom til at påvirke hele Jacksons sæson. Nu er det glemt og begrevet, og den uhyggeligt hurtige Jackson er en, man kommer til at kunne sætte sin lid til igen.

9. A.J. Green, Cincinnati Bengals.
Han blev udtaget til Pro Bowl som rookie. Han imponerede endnu mere i løbet af sit andet år. Nu forventer mange, at Green tager skridtet fuldt ud og bliver en af ligaens mest seværdige spillere.

8. Wes Welker, New England Patriots.
Den relativt lille Welker har et imponerende samarbejde med QB'en Tom Brady. De finder hinanden så enkelt og så effektivt.

7. Mike Wallace, Pittsburgh Steelers.
Formodentlig den hurtigste receiver i hele ligaen. En kontrakstrid gjorde dog, at han missede store dele af pre-season, og der kan gå nogle kampe, før han er på toppen igen.

6. Greg Jennings, Green Bay Packers.
Det vrimler med dygtige receivers i Packers, og quarterbacken Rodgers fordeler sine kast mellem dem. Den skarpeste er dog Jennings, som løfter sit spil, når der virkelig er noget på spil.

5. Steve Smith, Carolina Panthers.
Vi havde afskrevet Smith som en af ligaens bedste WRs. Men så kom QB'en Cam Newton til Carolina og pludselig vågnede Smith op igen. Greb 79 pasninger for 1394 yards.

4. Roddy White, Atlanta Falcons.
Endnu en WR, som havde lidt af en mellemsæson i fjor. Når det er sagt: White har fanget 215 kast gennem de to seneste sæsoner. Han er nødvendig for Falcons succes i år.

3. Andre Johnson, Houston Texans.
Glem sidste år. Nu skal Johnson blive sine skader kvit og igen blive det frygtede våben, som vi har vænnet os til. Har været udtaget til fem Pro Bowls.

2. Larry Fitzgerald, Arizona Cardinals.
Han har ret dårlig back-up i offensiven. Han har endnu til gode at spille med nogen af ligaens bedste quarterbacks. Alligevel ser Fitzgerald ud til at præstere imponerende statistikker - år efter år.

1. Calvin Johnson, Detroit Lions
Lykkes med at kombinere egenskaber som spændstighed, styrke og hurtighed som ingen anden WR i ligaen. Er desuden uhørt smart og svær at læse for modstanderne.