Barcelonas Imageproblem


FC Barcelonas har i mange sæsoner henrykket fodboldfans verden over med deres besnærende pasningsspil, fantastiske mål – og så naturligvis at de var en bastion af selvstændighed, Mas Que Un Club, i en fodboldverden, der handler mere og mere om penge, end fodboldspil.

Men der er kommet ridser i lakken.

Allerede sidste år var der kritiske ryster fremme om, at 80% boldbesiddelse ikke ligefrem var lyksaliggørende for den (neutrale) tilskuer, ligesom anklagerne om ufine metoder på banen blev forstærket af de ofte meget ophedede Clásicos i La Liga.

YouTube er fyldt med videoer som (utvivlsomt samlet af en del rasende Real Madrid-fans) viser alt andet end sportslige reaktioner fra Barca-spillere, der af en eller anden grund har valgt at kaste sig som ramt af lynet.

Kampene mod José Mourinhos Real Madrid bragte nye dimensioner ind i det traditionelle fjendebillede de to spanske klubber imellem. Og selvom det altid var spændende, var det sjældent kønt at se Barcelona besvare Madrids alt mere fysiske spil, med åbenlyse skuespillerpræstationer, der havde til formål at få modstanderne decimeret.


Med Mourinhos konfrontatoriske stil, var der åbenlyst had på banen – og den konstante eskalation op til de indbyrdes opgør, var muligvis godt stof for sensationspressen, men ikke for fodboldspillet. For man kunne som neutral tilskuer få mistanke om, at Mourinho gav sine spillere ordre om ”at gå hårdt til dem”, mens Guardiola fortalte sine, at de skulle: ” få et maksimale ud af et frispark”.

Svinestregerne blev straffet – for det meste – mens der sjældent var straffe for at praktisere ”flot faldteknik”. Hvis du ikke er blevet ramt i ansigtet – så lad være, med at lade som om. Hvis du ikke er blevet ”savet midt over”, så lad være med at agere som om, du aldrig kommer til at gå igen…

Det var usundt for hele den europæiske fodbold, at møderne mellem de spanske giganter, endte i de rene voldsorgierne og at flere spillere har fået et renomme, der er umuligt at ryste af: Pepe og Marcelo er voldforbrydere; Pedro og Sergio Busquets er Døende Svaner.

Ingen har lyst til at se dygtige fodboldspillere blive udsat for grove tacklinger og andre svinske forsvarskneb – men vi har på den anden side heller ikke lyst til at se usportslig opførsel.

Tirsdagens kamp i Glasgow understregede også, hvad et af Barcas problemer er, nemlig at de falder for let. Celtic-manager Neil Lennon påpegede det overfor den samlede presse, da han kritiserede Neymar for at overdramatisere den tackling, der førte til udvisningen af Celtic-anfører Scott Brown.


Hvad der efterfølgende faldt mange kommentatorer for brystet var, at Neymars reaktion var unødvendig – fordi dette IKKE var nogen tæt kamp. Barcelona havde – vanen tro – massivt overvægt af boldbesiddelse, og man sad og ventede på, hvornår scoringen ville falde. Så da Barcelona ikke kunne omsætte sit spilovertag til mål, måtte der andre midler i brug.

Dermed er vi tilbage ved det fundamentale problem: Er fodbold et fysisk spil – eller et teknisk spil? Begge dele naturligvis, men der er gradsforskelle. Og hvorvidt den pågældende dommer tillader fysisk spil. Med al respekt for sydlandske teknikere, så har de en tendens til at falde meget let. Det er fair nok, at man skal beskytte teknikerne, men fodbold er nu engang en fysisk sport og hvis det først bliver op til den enkelte dommer, at afgøre, hvorvidt en skuldertackling bare er en tackling eller decideret fysisk overgreb, er vi allerede ude i noget værre rod. For hvis den forurettede ser sit snit til at trække et kort hos angriberen, er der gang i spekulationerne om, hvem den egentlige skurk er.


Der er ingen, der vil betvivle, at en spiller, der bevist forsøger at skade en modspiller, skal straffes prompte, men problemet opstår når en spiller bevist forsøger at påvirke dommeren, ved at overdramatisere hændelsen. Og det må et udvalg af Barcelona-spillere nu engang påtage sig et ansvar for.

Neymar gør klogt i at vænne sig til, at fodbold i Europa er mere fysisk betonet end det, han var vant til i Sydamerika (med den mulige undtagelse, når Brasilien møder Uruguay…) og at det derfor er ”dårlig stil” at spille død, bare fordi der bliver sat en tackling ind.

Fodboldfans er nemlig ikke de eneste, der læser artikler på internettet, De gør dommere også. Og når de først opdager, at et givent hold har for vane at smide sig, holder op med at fløjte for dem. Uagtet at de spiller på hjemmebane foran 100.000 tilskuere.

Og når det sker, har FC Barcelona ikke bare et imageproblem, men et reelt problem på banen.