Costa Del Solgt?



Det skulle have været en sommer fyldt med jubel og spænding for Malagas fans. En fjerdeplads i La Liga betød, at de for første gang i klubbens historie havde kvalificeret sig til det forjættede land i Champions League, og man kunne påbegynde planlægningen af en fremtid blandt kontinentets elite.

Men det er af alle de forkerte grunde, at Malaga er blevet sommerens historie. Snakken har ikke handlet om store indkøb; i stedet handler det om dem, der rejser væk. Fremtiden? Lige nu er den langt fra lys.

Sheik Abdullah Bin Nassar Al-Thani, medlem af den kongelige familie i Qatar, købte klubben for 265 millioner tilbage i 2010. Kort tid efter offentliggjorde han en ambitiøs femårsplan, som gik ud på at stabilisere klubben, udfordre giganterne fra Madrid og Barcelona økonomisk og kvalificere sig til Champions League.

Opgaven blev løst på bare to år gennem en kombination af at investere i holdet i et omfang, som andre var ude af stand til, og at have en leder, Manuel Pellegrini, der er en af de dygtigste trænere i Spanien.

Malagas fans var aldrig før blevet forkælet i sådan en grad. Efter i flere år at være hoppet frem og tilbage mellem rækkerne spillede de nu fantastisk fodbold og skabte resultater i La Liga.

På trods af den succesfulde seneste sæson, hang der en mørk sky et sted over klubbens stadion, La Rosaleda. Forskellige forlydender – både i og uden for Spanien – gik på, at Malaga ikke betalte sine regninger. Villareal, Osasuna, Hamburg og andre klubber klagede over den andalusiske klub. Deadlines for transferbetaling, der ikke blev overholdt, skatter, der ikke blev betalt, samt generel dårlig kommunikation udgjorde de første ridser i Malagas nye lak.

Der gik desuden rygter om spillere, der ikke fik udbetalt deres løn. Hvor var pengene?

Ingen vidste det, og der var simpelthen ingen, der kunne fortælle os det. José Carlos Pérez, der stod for klubbens daglige drift, døde i foråret og blev ikke erstattet.

Derudover begyndte man også at spekulere i sportsdirektør Fernando Hierros fremtid, og før man kunne nå at blinke, annoncerede han sin afgang på et pressemøde. Han kaldte situationen ”ubehagelig”, og den skulle senere blive ubærlig. Fire spillere klagede til den spanske spillerforening over, at de ikke havde fået løn, og situationen i Malaga udviklede sig til forsidestof.

Klagerne blev senere trukket tilbage, og der blev indgået lønaftaler, men det var ikke nok til at tilfredsstille alle. En af de utilfredse var Santi Cazorla, klubbens absolutte stjerneindkøb og -spiller, der nu forsøger at komme væk fra klubben. Ligesom Hierro finder han situationen i Malaga ubehagelig.

Rygter og spekulation bliver ved med at svirre, men det eneste, der er sikkert, er, at der hersker stor forvirring bag kulisserne.

Der er simpelthen ikke nogen, der ved, hvad der vil ske. Med sine utvivlsomt fyldte lommer ville Al-Thani hurtigt være i stand til at løse situationen og få Malaga ud af suppedasen, men det mest besynderlige er, at han ikke har gjort noget. Han er derimod forsvundet helt ud af rampelyset. Hans eneste bidrag til sommer-vanviddet har været en række vredesudbrud på Twitter om det hykleri og den korruption, der findes i medierne og fodbolden i Spanien. Det er blevet antydet, at medierne i Madrid har været ude efter ham, eftersom klubberne i hovedstaden har været målet for hans tilsvininger. Men den kongelige qatarer har ikke hjulpet sig selv med tanke på, hvad der er sket i Malaga.

Den 31. juli-deadline, som alle spanske klubber skal overholde i forhold til orden i regnskaberne, forløb uden problemer, og selvom nogen har snakket om, at klubben ville blive tvangsnedrykket, ser det ud til, at den trussel er forsvundet.

La Rosaleda (Rosenhaven) blev bygget på et leje af roser, men når man tager derned i dag, støder man kun på torne.

Oddset på at Malaga vinder 2012-2013-sæsonen i La Liga, er i øjeblikket 75,00, mens en top 4-placering giver odds 2,4. La Liga er dog ikke den eneste front, de skal kæmpe på, og en Malaga-triumf i Champions League giver odds 75,00.

Men hvis ikke snart klubbens sugar daddy er i stand til at skabe ro og orden og aflive rygterne i stedet for at konkurrere med Europas giganter, er det mest sandsynlige, at dette traditionelle elevatorhold vil falde tilbage til den omvendte verden præget af usikkerhed og hoppen frem og tilbage mellem rækkerne.