Big Lang Theory: En hyldest til britiske fodboldspillere i udlandet


Navnet David Bentley er ensbetydende med forskellige ting, alt efter hvem man spørger. For nogle (dem der fik lavet det hvide snit i 2009) er det lig med fabelagtige mål fra 25 meter, dødsensfarlige frispark og den nye David Beckham. For de fleste fortæller det historien om spildt potentiale, om sæsoner på Tottenhams bænk, om den nye David Beckham, hvis David Beckham var tilfreds med blot at hæve sin løn.

For dem i Rusland var navnet sikkert ligegyldigt. Indtil sidste uge. Nu er det lig med et nyt, nærmest latterligt indkøb af FC Rostov, fast inventar i den hjemlige top. Hvordan det lige var, at denne handel blev en realitet, er fortsat lidt af et mysterium (hypotese: Ejeren af klubben var rent faktisk på markedet på jagt efter en britisk bil af ældre dato), men faktum er dette: David Bentley spiller nu i den bedste russiske liga.

Dermed bliver han den anden højprofilerede (#gavmildt) Premier League-spiller, der smutter til udlandet denne sommer - efter Joey Bartons langtrukne skifte til Marseille. Uanset hvor usandsynligt det måtte have virket for et par uger siden, så er "the sweet and tender hooligan" og ... øh ... David Bentley nu fanebærere for britisk fodbold i Europa i en æra, hvor meget få spillere er villige til at kaste sig ud i det. De slutter sig dermed til den mindre berygtede (mere berømte? Nej, sådan tror jeg ikke, det fungerer...) Aiden McGeady, der siden 2010 har haft et relativt succesrigt ophold i Spartak Moskva.

Det er interessant at notere sig, at størstedelen af de britiske spillere, der er taget til udlandet - i det mindste i de seneste år - udelukkende har gjort det, fordi deres karrierer derhjemme er gået i stå. Joe Cole hoppede over Kanalen i håb om, at det ville tage opmærksomheden fra hans hurtigt nedadgående formkurve. Barton gjorde det samme for at flygte fra sit rygte i Storbritannien (og får at komme tættere på Jean-Paul Sartres fødested - en mand som uden tvivl vil blive næste stop på Bartons Twitter-tour over store tænkere). Og Bentley? Hans bedste fodboldminder fra de seneste tre sæsoner kom i form af sejr i FIFA 12 over Giovani dos Santos og Jermaine Jenas.

Selvom den nuværende generation af eksil-fodboldspillere fortjener ros for deres gåpåmod, så mangler britiske spillere stadig noget: viljen til at flytte bare for at flytte. Mens fodboldspillere fra Spanien, Italien, Brasilien og Tyskland udvider deres horisont ved at smage på andre kulturer, så ser vores spillere det at flytte til udlandet som en sidste udvej. Resultatet? Det britiske spils fortsatte solipsisme. Vores fodbold er en gammel mavesur patriot, der er så overbevist om sine omgivelsers tilstrækkelighed, at han ikke er stand til at klare tanken om, at tingene kunne være bedre andetsteds.

Det standpunkt bliver naturligvis udfordret (læs: smadret) hvert andet år, når vores nationale hold får tæsk. Vores taktiske og tekniske mangler kunne naturligvis tur efter tur blive udbedret af en villighed til at lære fra andre fodboldnationer. Du må se verden for at forstå den.

Sådan har det dog ikke altid været. John Charles, Kevin Keegan, Paul Gascoigne, Gary Lineker og Chris Waddles karrierer blev beriget af opgaver på kontinentet. Nylige eksempler er en smule vanskeligere at komme i tanke om, men et antal spillere - Paul Lambert, Steve McManaman, David Beckham - har givet det et forsøg på toppen af deres karrierer. Nogle af vores bedste trænere er også taget ud af landet.

Hvornår vil vanen blive brudt? Og hvem vil bryde den? Det virker ikke sandsynligt, at ændringen vil komme fra Premier Leagues lykkeligt uvidende - næsten ligeså usandsynligt som det er at forestille sig Wayne Rooney i Rom, Charlie Adam i Amsterdam eller James Milner i Madrid (faktisk er det svært at forestille sig James Milner noget andet sted end nede i en mine). Den yngre generation giver os mere håb: Det virker nærmest uundgåeligt, at Gareth Bale flytter til en af de store i Spanien, mens spillere som Alex Oxlade-Chamberlain, Jack Wilshere og Daniel Sturridge helt sikkert vil få henvendelser fra kontinentet.

I mellemtiden vil den spraglede duo i form af David Bentley og Joey Barton gøre det ud for pionerer. Hvis de kan drage fordel af sceneskiftet, så prøv at forestille dig, hvad spillere med mere moderate egoer og færre kilometer på cv'et kunne opnå på kontinentet. Det kan vi håbe på.