Bundesliga: Bayern udklasserer Schalke


Borussia Dortmund 1.28 Uafgjort 5.35 Hamburger SV 10.00 (Kickoff lørdag kl. 15:30)

"Humøret er helt i bund", sagde Dortmund-træner Jürgen Klopp i den forgangne uge - endda med et væsentligt stærkere ordvalg. Klopp refererede til de mange skader, der plager truppen: Schmelzer og Großkreutz har været ramt af sygdom, målmand Weidenfeller er endnu ikke på 100 pct., Piszczek er hofteproblemer, og Reus og Götze har knap nok trænet i løbet af ugen. Sandsynligvis spiller sidstnævnte mod HSV på Signal Iduna Park, men venstreback Schmelzer meget vel kan blive erstattet af Blaszczykowski. Gæsterne må stille med Tomas Rincon i stedet for den karantæneramte Milan Badelj, der har været en vigtig brik på den centrale midtbane de seneste måneder. Hvis du har muligheden, så bør du vente til kickoff, før du satser på denne kamp. Massevis af skader hos hjemmeholdet kan retfærdiggøre et frisk sats på uafgjort.


VfB Stuttgart 2.40 Uafgjort 3.40 Werder Bremen 2.80

Stuttgarts 1-3-nederlag i Düsseldorf sikrede Kvist & Co. en plads i ingenmandsland i tabellen; holdets defensive skrøbelighed kostede dyrt. Den gode nyhed for træner Bruno Labbadia er, at han kan sige velkommen tilbage til nøglespillerne Georg Niedermeier (midterforsvarer) og Martin Harnik (højrefløj). Holdet er dermed næsten ved fuld styrke: Selv Daniel Didavi, der har været uden for i umindelige tider, kan få muligheden for at debutere. Werder har også alle sine stamspillere parat til kamp. Begge klubbers manglende evner vil gøre dette til et fascinerende opgør med mange mål. Tøv ikke: Sats på over et vist antal scoringer - evt. 2.5 eller 3.5.
 

Borussia Mönchengladbach 3.10 Uafgjort 3.40 Bayer Leverkusen 2.20

Begge klubber var noget uheldige med at tabe i sidste uge. Gladbach, nummer syv, vil stille op uden højreback Tony Jantschke; Martin Stranzl forventes at erstatte ham, men østrigeren kan blive udstillet over for André Schürrles hurtige fødder. Midtbanespillerne Havard Nordtveit og Alexander Ring er også tvivlsomme med mindre skader. Leverkusen har også sit at bekymre sig om. Rolfes og Reinartz har været sengeliggende med influenza, og midterforsvareren Manuel Friedrich må agere substitut for sin hurtigere kollega Ömer Toprak (karantæneramt). Uvisheden gør dette til en svær kamp at forudse, men gæsterne bør hive sejren hjem, hvilket vil udbygge en statistik, der fortæller os, at det er hele 24 år, siden Gladbach har slået Bayer på hjemmebane.
 

Greuther Fürth 2.95 Uafgjort 3.35 VfL Wolfsburg 2.30

Januarindkøbet Jozsef Varga har allerede gjort en stor forskel på Fürths midtbane med sin karisma og erfaring. 2-1-sejren ude mod Schalke var måske en smule heldig, men Mike Büskens har brug for al den hjælp, han kan få, for at beholde sit job - og det samme med Fürth (nummer 18), hvis klubben skal undgå at ryge en række ned. Wolfsburg skuffede i 1-1-hjemmekampen mod Augsburg, men holdets klasse bør trods alt komme til sin ret i denne kamp. Fürths håbløse hjemmebanestatistik fortsætter...
 

Hannover 96 2.15 Uafgjort 3.40 TSG Hoffenheim 1899 3.20

En tiltrængt og delvist overraskende sejr over Freiburg gav Marco Kurz' 1899-hold (nummer 16) en smule pusterum. Heurelho Gomes beholder sin plads i buret, mens den tidligere førstekeeper, Tim Wiese, ikke engang er at finde på bænken. Forsvarsspiller Luis Advincular er blevet skadet efter en bilulykke, men derudover kan Kurz stille med sine 11 foretrukne. Værterne har fortsat problemer i defensiven: Eggimann, Cherundolo og Pocognoli er ude. Lars Stindls langtidsskade er ligeledes bekymrende. Hannovers stærke hjemmebaneform (seks sejre og to uafgjorte i de seneste 10) bekræfter os i troen på, at de vinder kampen, selvom det bliver tæt.
 

Eintracht Frankfurt 1.80 Uafgjort 3.60 1. FC Nürnberg 4.30

Armin Vehs drenge fortsætter med at gøre skeptikerne til skamme - mig selv inklusiv. Sidste uges 2-0-sejr i Hamborg viste, hvor kløgtigt og effektivt et hold, Eintracht er blevet, og i angriberen Srdjan Lakic har klubben fået den manglende brik i puslespillet. Hjemmeholdet er ved fuld styrke, men bør holde øje med eventuel træthed hos landsholdsspillerne Zambrano (Peru) og Inui (Japan). Det samme gør sig gældende for Nürnberg i forhold til Chandler (USA) og Kiyotake (Japan). Nürnberg frister med en flot spilværdi, men det er svært at ignorere Frankfurts uimodståelige momentum. Hjemmesejr.
 

Bayern München 1.25 Uafgjort 5.45 Schalke 04 11.00 (Kickoff lørdag kl. 18:30)

Schalke har problemer. De kongeblå har kun vundet én kamp ud af ni, de har en træner (Jens Keller) med manglende autoritet, og de må undvære vigtige spillere forud for turen til Allianz Arena. Der er ingen Christian Fuchs (karantæne), ingen Klaas-Jan Huntelaar (øjenproblemer), stadig ingen Kyriakos Papadopoulos, stadig ingen Ibrahim Afellay. De kan praktisk taget ikke komme til München i dårligere forfatning. Bayern derimod har ikke rigtig nogen problemer bortset fra et par utilfredse udskiftningsspillere. Måske overvejer Heynckes at give Robben og Gomez noget mere spilletid lørdag. Alt tyder på en sikker hjemmesejr.


FC Augsburg 2.60, the draw 3.40, Mainz 05 2.55 (Kickoff søndag kl. 15:30)

Augsburg (nummer 17) er ubesejret siden vinterpausen, og holdet har taget fem point fra tre kampe, men gæsterne fra Mainz (nummer fem) er et meget bedre hold. Thomas Tuchel kan endnu en gang stille med førsteangriberen Adam Szalai. Ungareren var stærkt savnet i 0-3-nederlaget hjemme mod Bayern sidste uge i en kamp, hvor Mainz gav førerholdet masser af problemer, men manglede evnen til at udnytte chancerne. Mainz' overlegenhed vil gøre udslaget. Udesejr.
 

SC Freiburg 1.62 Uafgjort 3.65 Fortuna Düsseldorf 5.50 (Kickoff søndag kl. 17:30)

Freiburgs ellers gode form er gået fløjten efter nytår: Holdet har endnu ikke vundet i anden halvdel af sæsonen (to uafgjorte og ét nederlag). Måske har holdets gode position i tabellen (nummer otte) ført til et mindre tab af intensitet? Ligesom værterne har Düsseldorf ingen skadesbekymringer. Norbert Meier skal forsøge at bygge videre på 3-1-sejren over Stuttgart, men Streichs mænd forsvarer sig en hel del bedre end VfB. Det kan meget vel ende med en hjemmesejr med få mål eller ligefrem en nulløsning.
 

Klik her for at se alle de mulige spil på weekendens kampe i Bundesligaen.