Bundesliga: Braunschweigs forbedrede defensiv får sin sag for mod Dortmund


Eintracht Braunschweig 9.00 Uafgjort 5.50 Borussia Dortmund 1.30 (Kickoff fredag 20:30)


Bundesligaen tager hul på 19. runde med dette opgør mellem nummer sjok, Eintracht Braunschweig, og et Borussia Dortmund-hold, der er i krise, både hvad angår spil og resultater.

Værterne har, hvis ret skal være ret, gjort det ganske fint i de seneste to kampe, selvom det er værd at nævne, at der er tale om det dårligste hjemmehold i den bedste tyske række (blot to hjemmesejre). Før vinterpausen slog Lieberknechts mandskab imidlertid Hoffenheim 1-0, og sidste lørdag blev det 0-0 på udebane mod Werder Bremen. Til fredagens kamp vender Perthel tilbage fra karantæne, og Ademi ligger som altid helt fremme.

Borussia Dortmund er inde i en skidt periode, og Klopps mandskab er pludselig 17 point efter Bayern München på førstepladsen og fire point efter nummer to, Leverkusen. De gulsorte var foran med to mål i lørdags mod Augsburg, men kunne alligevel ikke lukke kampen, og i Bundesligaen har Dortmund nu kun vundet ét af sine seneste syv opgør.

Truppen er fortsat plaget af skader, men til fredagskampen bør Hummels være med i det centrale forsvar igen. Lewandowski, der skifter til Bayern til sommer, styrer offensiven, og bag sig har polakken Aubameyang, Mkhitaryan og Marco Reus.

Dortmund har vundet 34 af sine seneste 38 ligakampe på fremmed græs, men i de seneste tre kampe har storklubben lukket to mål ind hver gang. Værterne har holdt buret rent i to kampe i træk og har nu fem point op til nedrykningsstregen. Vi vurderer, at odds 1.88 på, at begge hold scorer, er interessant, og med tanke på at Braunschweig har fået styr på defensiven, bør man også overveje at satse på under 2.5 mål til odds 2.50.


Klik her for at følge vores dækning af Bundesligaen på Blog.unibet.com!