Bundesliga: Leverkusen kvaser Kvists Stuttgart


Fredag

Eintracht Frankfurt 2.00 Uafgjort 3.35 Borussia Mönchengladbach 3.70

"Vi har mistet vores mødom", har Eintracht-træner Armin Veh udtalt op til opgøret mod klovdyrene fra Gladbach. Det er en interessant indrømmelse, der dog ikke umiddelbart giver meget mening: For peger 352 minutter uden et skudforsøg mod modstanderens mål ikke snarere på en vis form for impotens foran kassen?

Det, som Veh rent faktisk mente, var, at andre hold har luret hans kontrastrategi og derfor ligger meget dybt. Gladbach vil med glæde gøre det samme. Veh kan dog glæde sig over, at Srdjan Lakic er klar igen efter rygproblemer; han var den seneste Frankfurt-spiller, der har scoret (i 2-0-sejren over Hamburg). Takeshi Inui (venstremidt) er med igen efter karantæne, mens Lucien Favre igen kan regne med Juan Arango. Det tegner til at blive en tæt fight, men Gladbach har de bedste chancer for at vinde. Sats på nederlag til Frankfurt.


Lørdag


VfL Wolfsburg 2.40 Uafgjort 3.40 Schalke 04 2.80

Ulvene mærker en smule medvind efter avancement til semifinalerne af DFB Cup'en. Dieter Hecking foretager muligvis én eller to ændringer for at tilføre lidt energi, og han må fortsat klare sig uden den karantæneramte Alexander Madlung. Naldo og danske Simon Kjær vil starte inde i midterforsvaret, men den største bekymring går på Josué og Jan Polak - de to centrale midtbanespillere. Kan de følge med Julian Draxler, Jefferson Farfán og Michel Bastos? Schalke vil sandsynligvis spille på kontra. Det store problem er, at Roman Neustädter muligvis ikke bliver klar i tide oven på sin influenza. Christoph Metzelder kan gå ind og erstatte Marco Höger på midtbanen. Hold et vågent øje med start-11'eren; spiller Neustädter, vinder Schalke. Uden ham ender kampen uafgjort.


Hamburger SV 1.60 Uafgjort 3.70 Greuther Fürth 5.75

Thorsten Fink forventer en stærk modreaktion fra sit hold oven på 1-5-ydmygelsen i Hannover sidste weekend. 10 ud af de 11 spillere, der spillede så kummerligt på AWD Arena får mulighed for at gøre det godt igen, har træneren lovet. Kun Slobodan Rakjkovac bliver erstattet af Jeffrey Bruma i midten af HSV's bagkæde. Den nye Fürth-træner, Ludwig Preis, fik en fin start med en 0-0'er hjemme mod Leverkusen. Kan udeholdet drage fordel af HSV's bulede selvtillid? Det må de klare uden midtbanespiller Edgar Prib (karantæne), men udeholdet kan igen drage nytte af den mere defensivt orienterede Jozsef Varga. Det bliver ikke en målfest, og en 1-0-sejr til nordtyskerne er det mest sandsynlige resultat.


Werder Bremen 1.75 Uafgjort 3.55 FC Augsburg 4.65

Werders 1-6-nederlag i München sidste uge resulterede i, at flere tidligere spillere krævede Thomas Schaafs hoved på et søvfad. Den taktiske organisation er fraværende, og trænerens insisteren på kun at spille med én defensiv midtbanespiller er for risikabel, lyder kritikken. Fair nok. På hjemmebane er Werder naturligvis stadig favorit mod et meget forbedret Augsburg-hold, men en god start fra gæsterne kan gøre både publikum og hjemmehold på Weserstadion nervøse. Werder kan spille med sin bedste forsvarsspiller, Sokratis, i stedet for den karantæneramte Sebastian Prödl, men anfører Clemens Fritz er ude. Augsburgs angriber Sasche Mölders er i storform, og en uafgjort med mange mål er ikke urealistisk.


1.FC Nürnberg 2.60 Uafgjort 3.35 SC Freiburg 3.70

Freiburg skrev historie i midtugen, da de kom tilbage efter at have været bagud 0-2 fra det fjerde minut i Mainz og vandt 3-2 i overtiden. Dermed er klubben i sin første pokalsemifinale nogensinde. Fallou Diagne er klar til at glide ind i forsvaret, og Christian Streich har mange muligheder for at rotere. Træthed bør dermed ikke være en faktor. Det gode humør på holdet kan meget vel kaste endnu en udesejr af sig. Nürnberg er uden sin normale højreback, Timmy Chandler, der erstattes af midtbanefighteren Hanno Balitsch. Hjemmeholdet har spillet udmærket i de seneste fem kampe, hvor det kun er blevet til et enkelt nederlag (men også kun én sejr) - ikke desto mindre ender kampen med et 2-tal.


Borussia Dortmund 1.32 Uafgjort 5.00 Hannover 96 8.50

Mestrene blev udspillet i DFB Cup'en i München i midtugen og går ind til denne kamp med et spørgsmålstegn hængende over hovedet på Mats Hummels, der missede kampen mod Bayern på grund af influenza. Robert Lewandowski er dog med, efter at han vandt en appelsag i forbindelse med sin karantæne. Tirsdagens Champions League-kamp mod Shakhtar kan meget vel have en effekt på Dortmunds spillere, selvom det kun er på et ubevidst plan. Dén kamp og det forestående derby mod Schalke 04 er meget vigtigere end besøget fra Hannover.

Udeholdet har dog også sit at slås med. Nøgleangriberen Mame Diouf har ikke kunnet træne med i den forgangne uge på grund af smerter i anklen, og han vil blive testet umiddelbart op til kampen. Playmaker Szabolcs Huszti er helt sikkert ude, og erstatningen Christian Pander har ikke samme gennemslagskraft. Det er fristende at satse på uafgjort, men Hannovers problemer på udebane gør det svært at tro på andet en hjemmesejr.
 

Bayer Leverkusen 1.55 Uafgjort 3.85 VfB Stuttgart 6.00

William Kvist & Co. er tvunget til at spille med unge Antonio Rüdiger i midterforsvaret, eftersom Georg Niedermeier blev ramt af en lårskade i pokalsejren over Bochum. Det er essentielt for VfB, at Vedad Ibisevic igen har fundet vejen til nettet - bosnierens mål har været stærkt savnet i ligaen i denne sæson. Leverkusens resultater har været lige så ustabile som lørdagens modstanders siden vinterpausen. På trods af Lars Benders skade bør hjemmeholdet dog være stærkest. Sats på få mål og 1-tallet.


Søndag


TSG Hoffenheim 9.50 Uafgjort 5.50 FC Bayern München 1.28

Hoffe har kun vundet én ud af sine seneste 10 kampe, mens Bayern har vundet ni i træk. Pokalsejren over Dortmund understregede blot det, vi allerede vidste: At München er i sin helt egen liga i denne sæson. Arjen Robben beholder muligvis sin startplads, men det betyder ikke så meget. Hoffenheim er chanceløs. Udesejr. Stor udesejr.


Fortuna Düsseldorf 2.95 Uafgjort 3.20 Mainz 05 2.40

Efter fem kampe uden sejr er Mainz desperat efter tre point for at holde liv i håbet om en plads i næste sæsons Europa League. Thomas Tuchel var heldig med at slippe for straf, efter at han insinuerede, at Bundesligaens dommere har konspireret mod hans hold. Mainz' problem er, at spillerne ofte arbejder så hårdt, at koncentrationen svigter i begge felter. Düsseldorf er uden angriber Stefan Reisinger, der erstattes af den mere mobile Dani Schahin, og derudover giver det anledning til bekymring for hjemmeholdet, at den offensive midtbanespiller Robbie Kruse er ramt af bronkitis. Uden ham i startopstillingen kan det meget vel ende med mindst ét point til udeholdet.


Klik her for at spille på samtlige kampe i Bundesligaen denne weekend.