Bundesliga: Optakt og spilforslag til weekendens kampe


Fortuna Düsseldorf 2.80 Uafgjort 3.35 Eintracht Frankfurt 2.40

Er Ørnene ved at styrte til jorden? De blev udspillet i 1-3-nederlaget hjemme mod Mainz og vil endnu en gang få deres sag for i Düsseldorf. Skader og karantæner begynder også at gøre ondt. Forsvarsspillerne Anderson og Zambrano er ude, og den indflydelsesrige midtbanespiller Schwegler må erstattes af den mere elegante, men mindre fysiske Lanig. Teenage-midterforsvareren Oliver-Marc Kempf, 17 år, bliver på holdkortet. En anden central midtbanespiller i form af Rode er tvivlsom, men burde spille. Oppe i angrebet vender Karim Matmour tilbage. Norbert Meiers Fortuna er uden midtbanespiller Paurevic på grund af karantæne. Holdet har blot vundet én gang hjemme, men burde fordoble det tal fredag aften.

Bayer Leverkusen 04 1.45 Uafgjort 4.40 1. FC Nürnberg 6.50

Sami Hyppiä bragte sit hold op på andenpladsen i tabellen takket være 4-1-sejren mod Werder Bremen. Klubben tror ikke på, at den kan være med til at spille om titlen, men at slutte på en Champions League-plads er helt sikkert et realistisk mål. Lars Benders fravær vil blive opvejet af tilstedeværelsen på midtbanen af formstærke Hegeler. Det er svært at forestille sig, at Leverkusen ikke vinder kampen mod gæsterne, der er i ok form, men som ikke er lige så stærke.

Schalke 04 1.45 Uafgjort 4.20 Borussia Mönchengladbach 6.90

"Et mindre formdyk eller en krise?", spurgte magasinet Kicker efter De Kongeblås 1-3-nederlag i Hamborg. Det var Schalkes tredje ligakamp uden sejr. Huub Stevens har at gøre med et simpelt problem: Hans start-11'er så træt ud, men resten af truppen har skuffet, når den har fået chancen. Efter et par dårlige rotationer forventes Stevens at stille med sit stærkeste hold mod Føllene. Gladbach lignede sit gamle jeg i 2-0-sejren over Wolfsburg. Især forsvaret så meget solidt ud. Der vil komme et par mål i denne kamp og (mindst) et point til gæsterne.

FC Augsburg 2.55 Uafgjort 3.40 SC Freiburg 2.60

Det begynder at se sort ud for Augsburg. Holdet er stadig i bunden af tabellen med en enkelt sejr under bæltet, træner Markus Weinzierl er under pres, og højreback Sven Vogt er sandsynligvis ude indtil vinterpausen med en forstrækning i låret. Direktør Jürgen Rollmanns støtte til Weinzierl lyder tyndere og tyndere minut for minut. Endnu et nederlag i kampen mod Christian Streichs fremragende Freiburg, der er uden den karantæneramte midterforsvarer Fallou Diagne, og som var uheldig med at tabe til Bayern, vil gøre trænerens job umuligt at forsvare.

Greuter Fürth 2.75 Uafgjort 3.40 VfB Stuttgart 2.40

Den nye dreng i klassens problemer er tydelige for enhver. Holdet kan ikke score (man har blot formået at nette 10 gange i 14 kampe) og er ude af stand til at vinde på hjemmebane. Vender vinden på Trolli Arena mod William Kvist & Co.? Det tror jeg næppe. Stuttgart ser altid en smule skrøbelig ud i defensiven, men det virker altid, som om holdet kan score. Ibisevic og Harnik har etableret et af de bedste makkerskaber i ligaen. Fürth er uden den karantæneramte Sercan Sararer, der spyttede på Nürnbergs målmand, Raphael Schäfer, i sidste uge. De er også uden en sejr på hjemmebane. Sats på, at Stuttgart tager alle tre point.

Mainz 2.00 Uafgjort 3.40 Hannover 3.60

Shawn Parker (tysk U20-spiller, ikke Napsters grundlægger) var lidt af en åbenbaring i angrebet mod Frankfurt. Han spiller uden tvivl igen ved siden af Adam Szalai, hvilket tyder på, at Thomas Tuchel langt om længe har fundet en løsning på angrebsproblemerne. Hos 96 vender midtbanespiller Lars Stindl tilbage efter karantæne. æsterne har set en smule matte ud i de seneste par uger og kunne meget vel blive kørt over af Mainz, der virkelig er inde i en god stime. Hjemmesejr.

Bayern Munich 1.80 Uafgjort 3.60 Borussia Dortmund 4.20

Bayerns 2-0-sejr i Freiburg gav holdet en føring på 11 point ned til mestrene. Det skal blive interessant at se, hvordan dette faktum vil påvirke tilgangen til kampen. Vil Bayern gå efter sejren i et forsøg på at give rivalerne det endelige knockout, eller vil de rødklædte være tilfredse med at spille på en uafgjort? Dortmund skal vinde, hvis klubben vil gøre sig forhåbninger om at blande sig i mesterskabskampen. Hjemmeholdet er fortsat uden Arjen Robben og Luiz Gustavo, men fire nederlag til Dortmund i de seneste fire indbyrdes ligaopgør bør give Bayern incitament nok. Dortmund bør være klar med sin stærkeste start-11'er. De seneste par udgaver af "det tyske clasico'" har været utroligt tætte. Noget tyder på, at denne kamp er en smule mere åben, men det uafgjorte resultat giver god odds-værdi.

TSG Hoffenheim 2.50 Uafgjort 3.40 Werder Bremen 2.55

Markus Babbel har ryggen mod muren. Et nederlag til Werder bliver hans død som træner i Hoffenheim. Den gode nyhed for den tidligere tyske landsholdsspiller er, at holdet fortsat skaber chancer og kæmper for sagerne. Desværre er holdet frygteligt indstillet bagude og er helt ude af stand til at holde målet rent, om det så galdt livet. Marvin Compper, især, spillede, som om han ville have sin træner fyret i 2-4-nederlaget i Nürnberg i onsdags. Werder har sine egne problemer. Der har endnu ikke vist sig nogen åbenlys erstatning for den defensive midtbanespiller Zlatko Januzovic, så Clemens Fritz vil få sit at se til på den position. Set i lyset af de to holds offensive evner og manglen på samme i defensiven forudser vi mange mål ... og at det bliver Babbels sidste kamp for hjemmeholdet.

VfL Wolfsburg 1.85 Uafgjort 3.45 Hamburger SV 4.10

3-1-sejren på udebane til "Rothosen" (de røde shorts) mod Schalke var den største overraskelse i midtugerunden. Rafael van der Vaart (ude indtil januar) spillede ikke for HSV, men det gjorde Per Skjelbred. Nordmanden er pludselig blevet en nøglespiller på midtbanen efter stort set ikke at have spillet i de seneste måneder. Thorsten Finks nye diamantsystem på midtbanen vil kunne spejle sig i Wolfsburgs snævre opstilling, så det kunne meget vel ende med, at holdene holder hinanden hen på Volkswagen-Arena. Hjemmeholdet var en smule uheldigt med at tabe mod Gladbach, men der er stadig problemer i forhold til at score på chancerne. Sats på en uafgjort her.