Ha Ha HSV


Bare lige for at understrege det HSV: Vi griner AF jer – ikke MED jer.

Den Rare Hr. Slomka, der lige akkurat reddede Bundesligadinoens tilværelse i 1.Bundesliga i den forgangne sæson, er ikke længere træner i Hansestaden.

Efter den jammerlige indsats mod Hannover – hvor Slomka havde prøvet alt, herunder at bytte Rene Adler ud med Jaroslav Drobny i målet – regnede de fleste mænd, at han ville få endnu et par kampe til at vise, at der var idéer bag det nye nyeste nye projekt i Hamburg.

Men så kiggede klubbens nye stærke mand, bestyrelsesformand Dietmar Beierdorfer i kalenderen, opdagede, at den næste kamp er mod Bayern München og tænkte: Nah, vi kan sgu’ lige så godt gøre det med det samme!

Altså fyre Slomka.

Ét point i tre kampe og en sidsteplads i ligaen.

Mens den falmende stjerne van der Vaart blev, sendte man den opstigende, Calhanoglu, til Leverkusen, hvor han allerede nu har vist sit værd. Bl.a. som en af Europas bedste kunstskytter, når det gælder dødbolde.

Der er brugt mange penge på nye spillere, men i bagklogskabens lys kan man nu spørge sig om, hvor meget Slomka i grunden har været inde over disse og hvor meget der i virkeligheden er Dietmar Beiersdorfers værk.

Fyringen af Slomka gør trænersædet i HSV næsten lige så uattraktivt som en elektrisk stol i Texas.

Stevens, Jol, Labbadia, Veh, Oenning, Fink, van Marwijk, Slomka. Otte trænere på seks år (og her har vi trukket de fire midlertidige trænere fra) og en sportslig deroute der ville være tragisk, hvis det ikke var fordi den var så latterlig. Mest af alt fordi man hver eneste gang har hørt den samme svada om, at ”NU bliver det bedre, fordi…”

Hamburg har absolut ALLE forudsætninger for at kan stampe et storhold på benene, men formår ikke desto mindre altid at vælge forkert – for heldigvis – at blive reddet i sidste øjeblik, så komikken kan fortsætte endnu en sæson.

På mange måder minder det om en tv-serie, hvor den tragiske anti-helt, altid bliver reddet fra afgrunden af et mindre mirakel.

Men her er det værd at minde de ansvarlige i HSV om, at selv de bedste tv-serier altid får en ende. Selv Breaking Bad.

Skal man bare være en lille smule optimistisk på HSV’s vegne må det være, at fyringen kommer så tidligt som den gør, fordi den samtidig understreger, hvem klubbens stærke mand i virkeligheden er: Dietmar Beiersdorfer.

Det er i virkeligheden ham, og ikke Mirko Slomka, der er i spidsen for det nye nye nye HSV. Modsat Frank Arnesen har Beiersdorfer en lang historie i klubben (han spillede 174 kampe for HSV) og dermed den troværdighed som klubmand, som få andre har. Som sportsdirektør i New York og Sankt Petersborg har han været vant til at jonglere med store budgetter og han blev netop hentet hjem til Hamburg for at blive milliardæren Klaus-Michael Kühnes forlængede arm i overbygningen HSV Plus, der, de facto, har adskilt den professionelle afdeling fra resten af klubben.

Det var Beiersdorfer der i sin tid hentede Rafael van der Vaart, Marcell Janssen, Nigel de Jong og Ivica Olic til klubben. Og det er ham, der nu har hentet Lewis Holtby, Matthias Ostrzolek, Valon Bahrami. Nicolai Müller og Julian Green (lejet i FC Bayern München). Og som vi nu ved: Ikke til et Mirko Slomka-projekt, men til endnu et Dietmar Beiersdorfer-projekt.

Hvem træneren så bliver, er i første omgang underordnet. Thomas Tuchels navn er det første, der nævnes, men for at for at få Tuchel, skal man dels betale Mainz en stor kompensation – og så er Tuchel i grunden mere end mand for Schalke 04, der i offentlig hemmelighed, leder efter en træner, der kan matche lokalrivalerne fra Dortmunds mht. karisma.

At hente Felix Magath, der nok snart bliver fyret i Fulham alligevel, ”hjem” til Hamburg, er ingen langsigtet løsning. Især ikke fordi købmand Magath også er glad for at handle spillere og derfor ville kunne risikere at gå Beiersdorfer i bedene. Magath+Beiersdorfer=Konflikt.

Så det ender nok med en træner, der lige præcis er dygtig nok til at skaffe HSV en acceptabel midterplacering i det, der vil blive kaldt en ”mellemsæson” i årsberetningen og som absolut ikke kommer til at udgøre nogen trussel mod Beiersdorfer i toppen af hierarkiet.

Slomka passede bare aldrig ind i det seneste HSV-projekt, fordi han ikke var håndplukket af Beiersdorfer. Huub Stevens er derimod et navn, man bør holde øje med. Hollænderen har historien på sin side i Hamburg (sammen med Beiersdorfer) og ligner umiddelbart manden, der kan skaffe HSV lige præcis det, de har brug for nu: En acceptabel midterplacering.

Så er vi tilbage til den trygge fortælling om HSV: ”Bare rolig. Det bliver helt anderledes i næste sæson.”