Schwarz-Rot-Gold: Den næste Klopp


Sidste runde af Bundesligaen blev spillet lørdag. I grunden var det ikke en runde, der - til trods for at der stadig var noget på spil i toppen og bunden - vil gå over i historien på grund af det sportslige. Dertil blev nedrykningskampen eller "Snegleløbet", som tyske medier har kaldt det i flere uger, aldrig rigtig spændende nok. De tre nederste klubber, HSV, Nürnberg og Braunschweig, tabte alle, og dermed blev de seneste fire ugers status quo opretholdt.

Nürnberg har været for ustabile, og tre trænere på én sæson vidner om en krise, der stikker dybt. Braunschweig havde aldrig holdet til at begå sig i den bedste række, og uanset hvor megen lidenskab, den karismatiske Torsten Lieberknecht så end fik pisket ind i dem, blev det aldrig nok til at vinde, når det virkelig gjaldt.

På forhånd havde traditionsklubben fra Niedersachsen da heller ikke investeret millioner i at sikre sig forbliven i den bedste række, men i stedet håbet på, at stammen fra det hold, der spillede sig op, lige præcis ville være stærk nok til at holde skansen. Det kom de aldrig i nærheden af, og havde det ikke været, fordi klubber som HSV, Nürnberg, Stuttgart og Hannover også har haft en dårlig sæson, ville håbet slet ikke have været til stede frem til allersidste runde.

Spillemæssigt kommer ingen til at savne Braunschweig i den kommende sæson, men deres fans havde i det mindste Bundesligaklasse, hvilket de på ny viste efter nederlaget til Hoffenheim.

Klasse var der også over Ivan Perisics trippel-skud på stolper og overligger, over Robert Lewandowskis scoringer mod Hertha Berlin (der sikrede ham Die Torjägerkanone) og ikke mindst over mestertræner Pep Guardiolas cool accept af, hvad det indebærer at blive mester med FC Bayern München.

Set over hele sæsonen, har det været værd at bide mærke i, at det faktisk er Hoffenheim, der har ligaens tredjebedste offensiv. Anført af Kevin Volland og Roberto Firmino har klubben scoret 72 gange i denne sæson og altid været en garant for underholdning. Ikke mindst fordi der også er lukket 70 mål ind…

Det er dog stadig store fremskridt i forhold til sidste sæson, hvor klubben kun mirakuløst undgik nedrykning, og der bør gives en stor cadeau for det arbejde, som Markus Gisdol har præsteret som træner. Sammen med Augsburg-træner Markus Weinzierl og Mainz’ Thomas Tuchel har Gisdol i denne sæson fremstået som en mand, man gør klogt i at holde øje med.

Men det var ikke ham – og heller ikke FC Bayern Münchens mesterskabsfest – der stjal overskrifterne på sidste spilledag, og som fortsætter med at gøre det. Det gjorde derimod det, der skete i Mainz.

Allerede inden kampen var fløjtet i gang, havde et rygte spredt sig på pressepladserne: At dette ville blive træner Thomas Tuchels sidste kamp i spidsen for FSV Mainz 05. Efter 3-2-sejren over HSV festede træneren igennem med holdet for at fejre syvendepladsen og dermed det europæiske gæstespil i den kommende sæson, men da journalisterne så begyndte at spørge ind til rygtet, blev succestrænerens ansigt mere alvorligt. Nej, han ville ikke kommentere nu, men klubben ville afholde en pressekonference dagen efter. Færdig.

Sportsdirektør Christian Heidel viste sig (lidt) mere meddelsom, selvom han også ville gemme detaljerne til pressemødet. Men bomben var sprunget og havde lagt et trist skær over det, der skulle have været en festdag i Mainz.

Dagen efter blev det så officielt: Thomas Tuchel havde bedt klubben løse ham fra den kontrakt, der ellers løb til udgangen af 2014/15-sæsonen. Det har Mainz i første omgang sagt nej til, så officielt er Tuchel nu på et års (ubetalt) ferie.

Mainz er en af Tysklands store mediebyer (TV-stationen ZDF har sit hovedkvarter her), så mediemaskinen gik straks i gang med at undersøge, hvad den virkelige grund til bruddet mellem Tuchel og Mainz var. Var det, fordi han efter fem år i klubben følte sig udbrændt og derfor havde brug for en pause a la Pep Guardiola? Stod en større klub klar i kulissen med en kontrakt? Var det dybe personkonflikter i ledelsen, der nu havde fundet deres uundgåelige udgang?

Tuchels officielle forklaring går på, at han allerede i efteråret havde bestemt sig for, at dette skulle blive hans sidste sæson i klubben, men den forklaring er det efterhånden de færreste, der køber i Tyskland.

Det er således ikke for ingenting, at Tuchel regnes for ”Den Nye Klopp”. De færreste havde forventet, at Mainz kunne fortsætte den succes, den (efter tyske forhold) lille klub havde præsteret i Klopps regeringstid, men det var lige præcis, hvad Tuchel formåede. På sidelinjen agerer de to trænere også meget ens, og selvom Tuchel ikke ejer den mere medievante Klopps slagfærdighed, er han stadig leveringsdygtig i gode citater – dog afleveret noget mere tørt, end kollegaen i Dortmund har for vane.

Som da han efter 1-4-nederlaget i München tidligere på sæsonen sagde:

”Vores VW Boble fra 1970 kører her om kamp med en Formel 1-racer, og så spørger I mig, hvorfor vi ikke kommer i mål før Vettel?”.

Årets træner fra 2011 har med Mainz fået det det maksimale ud af de midler, han havde til rådighed, hvilket naturligvis har bragt hans navn på bane til større embeder - en ting, som Tuchel kategorisk har afvist at diskutere, ”så længe han havde kontrakt i Mainz".

Men søndag kom det så frem, at han har ført forhandlinger med både Schalke 04 og Bayer Leverkusen. Schalke sendte allerede i 2013 følere ud og har, ifølge tyske medier, opretholdt en dialog lige siden. Det kan i grunden ikke overraske nogen, for De Kongeblå skæver misundeligt mod de gule naboer i Dortmund og ønsker sig en træner, der kan blive for dem, hvad Jürgen Klopp er hos BVB.

I grunden er det vel kun Jens Kellers overraskende succes i dette halvår, der har forhindret Schalke i at give ham sparket. Keller (billedet herover), der tydeligvis har en flair for at bringe det bedste frem i unge spillere, har fundet nye juveler som Max Meyer, Kaan Ayhan, Leon Goretzka og Sead Kolasinac i ungdomsafdelingen og fået dem til at præstere på førsteholdet. Faktisk så godt at både Meyer og Goretzka nu er med i den tyske VM-bruttotrop.

Og det er svært at skulle fyre en succes, der - det har manager Horst Heldt understreget - også er en personlig ven.

Men Keller mangler den karisma, der findes til overmål hos naboen i Dortmund, og i Schalkes selvforståelse er det én af de brikker, man mangler for at kunne matche BVB. Men det er hverken blevet nemmere at være Keller eller Tuchel i disse dage.

Sidstnævnte har med afsløringen af flirten med andre klubber mistet sin glorie, mens Keller - Champions League-kvalifikation og top-3 til trods - også vil være under pres fra første fløjt i den kommende sæson, vel vidende at det ikke længere blot er rygter, at ledelsen søger efter en anden cheftræner. For Keller er mottoet i udtalt grad nu Siegen oder Fliegen.

At Mainz indtil videre nægter at ophæve Tuchels kontrakt, skal man næppe hænge sig for meget i. Hvis Schalke ikke kommer godt fra land i den kommende sæson, bliver det kun et spørgsmål om, hvor stor en kompensation der skal sendes fra Gelsenkirchen til Mainz.

Læs flere skarpe blogindlæg fra Blog.unibet.com's weltenbummler, Per Marxen!