Schwarz-Rot-Gold: Klopp og medie-modvinden


Lørdag vandt Borussia Dortmund med 3-0 over Bayern München på Allianz Arena, men alligevel synes den gængse holdning at være: "Flot ... og lad os så komme videre".

Mesterskabet er for længst afgjort, og det, der optager spaltepladserne, er den på alle måder mere intense nedrykningskamp, hvor seks mandskaber fortsat er i fare for at skulle ned og vende i 2. Bundesliga - heriblandt koryfæer som HSV og VfB Stuttgart.

Jamen, det var jo Champions League-finalen om igen? Og Bayern stillede ikke med noget b-hold! Hvordan kan Überbayern så tabe med 0-3?

I Madrid har man uden tvivl nærstuderet detaljerne og noteret sig opskriften på, hvordan man slår et FC Bayern-mandskab, der nok har masser af boldbesiddelse, men som ender med at tabe kampen 0-3. I grunden lidt irriterende, for nogle dage forinden havde Dortmund jo vist, hvordan man sender selvsamme Real Madrid ud i tovene som en groggy bokser, da de kun var et stolpeskud fra at sende returopgøret i CL-kvartfinalen i omkamp.

Henrikh Mkhitaryan (billedet herunder) var den store synder i dén kamp, men valgte at tage revanche mod FC Bayern, da armeneren scorede kampens første mål og i øvrigt spillede en blændende kamp. Gang på gang slog BVB kontra og overspillede Bayern-midtbanen med få pasninger. Næppe den recept som Bayerns modstander i CL-semifinalen, Real Madrid, agter at bruge, men hvis La Bestia Negra endnu engang overkommer de kongelige fra Madrid, har enten Diego Simeone eller José Mourinho fået opskriften på, hvordan man kan slå FCB.

Eller har de? Efter kampen var både Bayerns sportschef, Matthias Sammer, og BVB-træner Jürgen Klopp enige om én ting: At Bayern-spillerne ikke var 100 pct. koncentrerede oppe i hovederne.

”Det var ikke godt. Og det er godt,” sagde Sammer til ZDF efter kampen. Forstået sådan, at spillerne nu er klar over, at hvis de ikke er helt klare i hovedet, bliver det ikke til nogen gentagelse af The Treble.

Klopp vidste godt, hvad der var galt med Bayern, og det samme gjorde alle vi andre: Når man lige har slået Manchester United i semifinalen i verdens største klubturnering (og i øvrigt allerede har vundet mesterskabet og ikke rigtig kan sætte flere rekorder), bliver man lidt fraværende. Og omvendt: Når man er Henrikh Mkhitaryan og har kikset flere afgørende scoringsmuligheder mod Real Madrid, så bliver man lidt mere opsat.

”Vi har jo selv prøvet det,” konstaterede Klopp med henvisning til de to sæsoner, hvor det var Echte Liebe, der sikrede sig mesterskabet.

Indsatsen fra FC Bayern var næppe af nogen ond vilje, men FCB har kun (maksimalt) fem kampe mere i denne sæson, hvor de skal være ”på": Semifinalerne i henholdsvis DFB-pokalen og Champions League samt de efterfølgende finaler, som man håber på at blive en del af. Ligaen betyder ikke noget længere.

Begge klubber skal i øvrigt være ”til stede” midt på ugen, når semifinalerne i DFB-Pokalen spilles. Bayern er storfavorit mod 1. FC Kaiserslautern, mens Dortmund møder formstærke VfL Wolfsburg, der i ligaen tankede selvtillid med 4-1 over Nürnberg, og som i øvrigt ligner et hold, der meget gerne vil spille Champions League i den kommende sæson. Folkevognsklubben udviser klare tegn på, at man med arbejdsmanden Dieter Hecking som træner og Klaus Allofs som sportsdirektør har fundet recepten på, hvordan man gør klubben til en mere stabil faktor i toppen af Bundesligaen.

Wolfsburg har det tredjestørste transferbudget i Tyskland, men bortset fra mesterskabssæsonen med handelsmanden Magath har det været så som så med stabiliteten. Med Allofs har de hyret en dygtigere fodboldkøbmand og i Hecking fået en træner, der uden de store armbevægelser kan få meget ud af lidt - sådan en slags Brendan Rodgers i Niedersachsen. Endnu mangler der noget, hvis Wolfsburg skal være i stand til at overleve et CL-gruppespil, men klubben ligner et bedre bud på den fjerde tyske CL-deltager end det andet ”firmahold” fra Leverkusen.

I bunden tabte HSV til Hannover, Stuttgart smed to point mod Gladbach, mens Nürnberg som nævnt tabte stort, og Braunschweig blev nedkæmpet af Freiburg. Same but different. Nedrykningskampen er stadig modbydelig tæt og bliver først afgjort i sidste runde. Og der er stadig syv hold i mudderet; syv fordi Werder Bremen med 33 point endnu ikke skal føle sig sikker. Det er således kun seks point flere end HSV, der lige nu ligger tredjesidst.

Men hvad var det så lige med Jürgen Klopp (billedet herunder) og den der medie-modvind?

Jo, det kom sig af hans vrisne kommentarer til ZDF, som vi beskrev i sidste uge, og som kom under ”kærlig” behandling i ZAPP, NDRs mediemagasin, hvor en række journalister, der følte sig dårligt behandlet af Klopp, stod frem med deres kritikpunkter. Programmet blev i øvrigt fulgt op hos Sport-BILD, der havde samlet en portion anekdoter ud fra præmissen om, at Klopp er blevet tyndhudet - især når de kritiske spørgsmål efter nederlag melder sig.

”En ubehagelig samtalepartner efter nederlag". ”Arrogant, hvis han opdager, at journalisten måske ikke ved lige så meget som han selv". ”En dårlig taber”.

Det er tydeligt, at Klopp tager nederlag personligt, og at han hader at tabe. Og det er da heller ikke alle, der stiller sig op i det kritiske kor. ”Han er den sympatiske udgave af Mourinho” og ”ligaens bedste entertainer”, lød det fra de mere Klopp-venlige stemmer.

Medie-modvinden virker på en måde … medieskabt. Et slags bevis på at pressen elsker at bygge en ny stjerne op, hvorefter den gerne vil pille den igen.

Hvad journalisterne muligvis glemmer, er, at Klopp selv er skolet som tv-ekspert med mange års erfaring fra tv-stationen ZDF, dengang han var træner i Mainz. Han kender virkemidlerne og ved, hvad gør sig godt på tv. Og så gider han, sagt på godt dansk, ikke finde sig i noget pis. Klopp har det helt fint med at skulle diskutere fodbold på højt plan, men hvis det er en uforberedt journalist eller en dumsmart bemærkning han bliver mødt med, så reagerer han, som han nu engang gør.

At kalde ham arrogant er i den forbindelse malplaceret; for at en samtale kan blive ligeværdig, kræver det, at begge parter er forberedte og ved, hvad de taler om, og med tanke på hvor mange stupide spørgsmål en cheftræner for en topklub kan blive mødt med, ville de fleste af os vel tabe tålmodigheden ret hurtigt…

Man skal stå tidligt op og være velforberedt, hvis man vil analysere fodbold i Klopps selskab, og at han ikke gider være høflig eller finde sig i dumme spørgsmål, er i grunden noget, som journaliststanden bør tage til sig. Sportsjournalistik rangerer i forvejen ikke højt, og det er i grunden befriende, at en træner siger fra, når han får stukket en mikrofon i ansigtet og serveret en kliché. Så hjælper det ikke at spille tøsefornærmet. Måske var det bedre, hvis man som journalist forberedte sig lidt bedre, næste gang man skulle interviewe Klopp, så samtalens niveau lige kom en tand højere op.

Hov, var det lige der, vi opdagede, hvad der gør Klopp til en stor træner?

Well, prøv at lade Mourinho eller Guardiola overtage dét, som Klopp har i BVB lige nu, og se dem skabe de samme resultater. Sammenlignet med dem er Klopp, der tjener 6,5 millioner € om året billig (Mourinho får efter sigende 17 millioner € i Chelsea og Guardiola 15 millioner € i Bayern).

Hertil kommer så - ifølge avisen Die Welt - de 2,3 millioner €, som Klopp tjener på at gøre reklame for Opel, Puma og VR-Bank. 

Jürgen Klopp er en af verdens bedste trænere/motivatorer. Ellers havde han ikke vundet det tyske mesterskab to gange, bragt sit hold i Champions League-finalen og i øvrigt været den våde drøm hos fans af Manchester United og - skal man tro de seneste rygter - FC Barcelona.

Om succesen er steget han til hovedet? Næh.

Undervejs på sin rejse fra Mainz til Dortmund er han bare blevet så godt skolet i ”mediehåndtering”, at han også ved, på hvilke præmisser disse medier fungerer. Så han er (klichéfyldte) mediers værste mareridt; en samtalepartner, der ved, hvordan medierne fungerer, og som forlanger, at du som journalist er velforberedt, hvis I to skal snakke fodbold!

Her kan du følge vores dækning af Bundesligaen!