Schwarz-Rot-Gold: Køb en tysker!


Kroos! Reus! Klopp!

De skriger på Toni Kroos, Jürgen Klopp og Marco Reus i Manchester. Siges det i hvert fald. Eller måske er det kun i de notorisk upålidelige engelske tabloidmedier, at de historier florerer. Seneste rygte (om end det sikkert kommer fra en engelsk ”journalists” bagdel) er, at Manchester United vil give Kroos knap 2,4 millioner kroner … om ugen!

Kroos har (endnu) ikke forlænget kontrakten med Bayern, der i øvrigt løber til udgangen af 2014/15-sæsonen, men løsningen på den engelske fodboldkrise synes at være, at man skal købe en tysker - altså hente en af de spillere, der er fremavlet via en anden klubs talentsystem frem for at gøre det samme og selv fremelske klassespillere.

Sidste års rent tyske Champions League-finale på Wembley tændte tydeligvis briternes interesse for Fußball og for dem, der udøver den.

Premier Leagues uomtvistelige kommercielle succes har en slagside, og det er, at man ikke gør nok for de lokale talenter, men altid har råd til at købe en udlænding til den rette position. Derfor forbliver det engelske landshold en killing forklædt som en tiger.

Men vil tyskeren så overhovedet til Premier League? Næ, ikke nødvendigvis. Det er nemlig en sideeffekt ved at være opfostret i et system som det tyske: At det giver en følelse af loyalitet.

Det kan godt være, at man med en engelsk kontrakt kan få råd til en ekstra Bentley, men hvis det ikke er ensbetydende med fast spilletid, kan det være lige meget. Lønnen i Tyskland er måske ikke lige så høj som i England, men den er stadig glimrende sammenlignet med, hvad en jævnaldrende i et lønslavejob tjener.

Og hvis man er opfostret i en klub, kunne det jo tænkes, at man spurgte sig selv: "Hvor mange biler, sommerhuse og penthouselejligheder har jeg i grunden brug for?".

Andre Schürrle spiller ikke altid 90 minutter i Chelsea. Det gjorde han i Leverkusen. Kevin de Bruyne (ja, ja, han er belgier, but anyway…) kunne heller ikke komme fast på førsteholdet i Chelsea, men skiftede til Wolfsburg. Podolski er ikke fast starter i Arsenal, og Lewis Holtby røg på græs i Fulham. Mertesacker og Özil har stjernestatus i Arsenal, men de har også oplevet, hvad det vil sige, at den britiske tabloidpresse bliver kritisk. Som højtbetalt fodboldspiller skal man i England stå på mål for langt mere rendestensjournalistik, end det er tilfældet mange andre steder, hvilket gør et skifte til Premier League til noget, man skal tænke over en ekstra gang.

Løsningen i England er altid den samme: Køb en stjerne. Uanset nationalitet. Køb ham. Vi har råd.

Det har man de færreste steder, og derfor er man nødsaget til at pleje de lokale talenter. Her er det, at det dér underlige menneskelige aspekt begynder at spille ind. De fleste er nemlig tilbøjelige til at være loyale over for dem, der viser dem tillid. Derfor skal man ikke regne med, at en Julian Draxler bare skrider fra Schalke, eller at Mats Hummels synes, det er fedt at smutte til Manchester eller London.

Måske er det As Good As It Gets at have en fed hyre og én stor bil i Dortmund i stedet for at have tre biler i London, men ikke at kunne køre i nogen af dem uden at have mindst tre paparazzifotografer efter sig.

Kunne det tænkes, at oligarker, sheiker og rigmænd i øvrigt forregner sig, når de tror, at alle andre tænker på præcis samme måde, som de selv gør? Hvis bare checken er stor nok, så vil alle slå til? Løsningen er muligvis at købe en tysk stjerne, men hvad nu hvis denne tyske stjerne vælger at sige: "Jeg kan godt nøjes med at tjene lidt mindre, men til gengæld spille fast og bagefter stadig have råd til at købe et hus til mine forældre".

Fodbolden har ændret sig markant i de seneste 20 år, men flertallet af spillerne ser ikke sig selv som en del af ”the 1%”. De ved, at de har mere til fælles med dem, der står på ståpladserne end dem i VIP-logerne - som en Kevin Grosskreutz i Dortmund eller en Julian Draxler i Schalke 04, der begge stod på de nævnte ståtribuner og så deres hold spille, mens de håbede på, at det en dag ville være dem, der løb rundt nede på banen.

Hvad nu hvis der rent faktisk findes fodboldspillere, hvis værdigrundlag og verdensopfattelse er af en ganske anden størrelse end den del af ”the 1%”, der ejer de rigeste fodboldklubber - Working Class Heroes, der godt kan ”nøjes” med noget andet end det, som pressen (sjovt nok ejet af den samme 1%) fortæller, er den eneste vej til lykken? At alting faktisk ikke er til salg, men at der eksisterer noget så forældet som loyalitet, klubfølelse og beskedenhed.

Måske vil Toni Kroos ikke til Manchester, men foretrækker at blive i Bayern, selvom han så måske ikke bliver lige så stor som Ronaldo. Så vil man kaste længselsfulde blikke efter Marco Reus i Dortmund, men vil sandsynligvis blive mødt med det samme svar, som hans træner gav:

"Manchester United er en stor klub, men min kontrakt med Borussia Dortmund og folkene her er ubrydelig".

Så de englændere, der længselsfuldt kigger mod Tyskland og ser deres ønskespillere, bør overveje følgende: Hvad nu hvis tyskeren siger ”nein"?

PS. I Bundesligaen er status efter 31. runde uforandret. Med Dortmund og Bayern i pokalfinalen er 7. pladsen nu adgangsbillet til Europa League, og den ser Mainz ud til at sætte sig på, mens Augsburg, Hoffenheim og Hertha Berlin slutter sæsonen i ingenmandsland.

Gladbachs Champions League-ambitioner led et afgørende knæk med 2-4-nederlaget i Freiburg - højst overraskende eftersom Gladbach havde domineret totalt i første halvleg. Men når man som Raffael tillader sig at sjuske 2-0-føringen væk og desuden brænder et straffespark, må man bare acceptere, at holdet højst har Europa League-potentiale. Det er nu op til Leverkusen og Wolfsburg at fordele den sidste CL-billet mellem sig.

I bunden slog VfB Stuttgart Schalke 04 og lignede ikke en nedrykker. Det gjorde HSV til gengæld. Dinoens Bundesliga-død rykkede nærmere med nederlaget til Wolfsburg. HSV har ganske vist et (på papiret) nemmere slutprogram end Stuttgart, men som de spiller i øjeblikket, skal man i Hansestaden være mere opsat på at holde afstanden til de to nederste.

HSV er to point bedre end Braunschweig og kun ét bedre end Nürnberg. En nedrykningsplads og to playoffkampe mod Paderborn synes lige nu det mest realistiske for den dødssyge fodbolddinosaur.

Se alle vores odds på den tyske Bundesliga!