Schwarz-Rot-Gold: Sæsonens første noter


Neues HSV, Altes HSV?

"Meet the new boss, same as the old boss", sang The Who, og det er bestemt ikke en sang, HSV-tilhængerne har lyst til at synge med på. Efter kun at have været ét sølle mål fra 2. Bundesliga i sidste sæson, gik man og håbede på, at hjemvendte Dietmar Beiersdorfers købmandstalent ville være signalet til en ny start. Nu er det naturligvis for tidligt at postulere, at HSV ligner sig selv, men 0-3 hjemme mod oprykkerne fra Paderborn lover bestemt ikke godt. På sidste dag i transfervinduet hentede Beiersdorfer (billedet herunder) så Lewis Holtby i Tottenham, mens klubben beholdt Rafael van der Vaart, der ellers var rygtet til Tyrkiet.

Mange ud, mange ind og dermed et hold, der skal ”spilles sammen”. Det må det hellere blive i en fart, hvis ikke HSV igen skal gå hen og blive en kopi af sig selv fra sidste sæson. Da overlevelsen var sikret, var alle enige om, at de denne gang havde lært en vigtig lektie og taget ved lære. Nu skal de så bevise, at det rent faktisk er tilfældet. Det har de vel en 5-6 kampe til at gøre.

Hvis ikke Mirko Slomka har placeret HSV i midterfeltet på det tidspunkt, vil alle alarmklokkerne igen bimle i det nordtyske. For så vil alle Klaus Michael Kühnes millioner og den nye struktur i klubben have været forgæves.

LÆS MERE: Brian Laudrup tror på bronze til Leverkusen

Xabi & Mehdi

Hvorfor beholdt I ikke bare Kroos? Da Xabi Alonso (billedet herunder) ganske overraskende blev præsenteret som Bayern-spiller, var der mange, der stillede netop dét spørgsmål. Alonso får en høj hyre - faktisk lige så høj som den, Kroos havde forlangt - er otte år ældre end Kroos og har derfor en kortere udløbstid. Og så er han den femte spanier i klubben. Hvorfor hente én, der blev verdensmester for fire år siden, når man kunne have beholdt en, der blev verdensmester i juli?

Da Toni Kroos blev solgt for 225 millioner kroner, var der mange, der mente, at det var et rent røverkøb, som Real Madrid havde begået. Men at Xabi Alonso nu er røget den modsatte vej, er næppe nogen tilfældighed. Mon ikke det er foregået nogenlunde på denne måde:

Bayern: ”Ihr wollt Kroos? Ok, det får I så, men vi vil have noget til gengæld".

Real: ”Si, si … men først om en måned, så ingen opdager, at de to handler har noget til fælles!”.

De to supermagter har naturligvis lavet en deal om to spillere, der spiller den samme plads. Real ville have en VM-stjerne (til) og Bayern en fuldgyldig erstatning, samtidig med at de udadtil kunne holde fast i princippet om, at ingen er større end klubben. Toni Kroos' krav om at nå samme lønniveau som f.eks. Ribery og Robben er velkendt, og det samme er Bayern-ledelsens principper om ikke at give efter for spilleres trusler.

At man hentede Mehdi Benatia i AS Roma var en logisk konsekvens af Javi Martinez’ korsbåndsskade og af, at Dante måske har toppet eller er en af de spillere, der aldrig vil komme sig over Brasiliens 1-7-nederlag til Tyskland i VM-semifinalen. Det var første gang, Dante startede inde for Brasilien under slutrunden og de massive prygl taget i betragtning, er det nok tvivlsomt, om han nogensinde kommer til at spille for sit land igen. Den slags oplevelser kan gøre selv et glad menneske som Dante meget trist.

Pepe Reina er hentet ind for at have en erfaren keeper som gardering for Manuel Neuer - også i Champions League-kampene. Og det samme kan siges om Xabi Alonso. FCB skal spille rigtig mange kampe og er havnet i en svær CL-pulje med Manchester City, AS Roma og CSKA Moskva. Man skal derfor bruge spillere, der ved, hvad det vil sige at spille kampe, som balancerer på en knivsæg. Deres store talenter til trods er det ikke noget, som hverken Pierre-Emile Højbjerg, Sebastian Rode eller Gianluca Gaudino kan endnu. Men det kan Xabi Alonso, og derfor er han den perfekte afløser for Toni Kroos.

LÆS MERE: Bliver Bendtner en succes i Wolfsburg?

Kagawa 2: Kagawa vender tilbage

Kigger vi på Bayerns umiddelbart største rival, Dortmund, så vender Shinji Kagawa (billedet herunder) som bekendt tilbage til det sted, der gjorde ham til en stjerne. Dortmund betalte 2,6 millioner, da de hentede ham i japanske Cerezo i 2010. To år senere solgte de ham så til Manchester United for 120 millioner, og nu har de købt ham tilbage for 60 millioner.

Dårligt købmandskab af englænderne, der aldrig forstod at udnytte det, de oprindeligt havde købt. Kagawa fandt sig aldrig til rette under Ferguson - endsige Moyes - og da Louis van Gaal kom til, tog japaneren konsekvensen. Hellere værdsat i Dortmund end marginaliseret i Manchester.

Påstanden herfra er den, at det ikke er Kagawas kvaliteter, der er noget galt med, men at Manchester United ikke forstod at udnytte dem. Nu har Jürgen Klopp en evne til at gøre spillere bedre, end de i virkeligheden er, men at Kagawa aldrig slog til i Manchester, er ikke hans skyld.

Engelsk fodbold og den måde det praktiseres på, er bestemt ikke for alle, og kulturchokket bør man ikke undervurdere. Da Kagawa ankom, var Ferguson på vej ud. I sidste sæson fejlede Moyes på det skammeligste, og den nye træner har sine egne idéer plus kravet om at være noget radikalt anderledes end sin forgænger.

På intet tidspunkt har der været noget, der mindede Kagawa om den kontinuitet, han var vant til i Dortmund. Det er derfor, han vender ”hjem” til de trygge rammer, der gjorde Manchester United villig til at betale en formue for ham.

Tyskerne kan grine hele vejen til banken og gå i gang med at markedsføre trøjer til det japanske marked.

LÆS MERE: Hert er de talenter, du skal holde øje med i tysk fodbold

Exit Kvist

William Kvist (billedet herunder) forlader Stuttgart. Ikke til fordel for Elche i Spanien, men til fordel for Wigan - et skifte som danske medier allerede er i gang med at sugar coate mest muligt. Men uanset hvor meget sukker der end kommer på skeen, kan det ikke skjule, at det er et skridt ned ad stigen. Det samme som et skifte til Elche i øvrigt ville have været. Bortset fra at han nu får en anden tysk manager (Uwe Rösler frem for Felix Magath), kunne Kvist i grunden lige så godt være blevet hos Fulham, siden han nu alligevel skal se frem til fodbold i den næstbedste række.

Man kan næsten høre Jan Mølby postulere, at The Championship skam næsten er på niveau med Bundesligaen, og at det er en god klub, Kvist kommer til. Men selv ikke Komiske Jan eller ligesindedes spin kan skjule, at William Kvist desværre er på vej nedad. Der kommer ikke tilbud fra flere (udenlandske) topklubber, så mon ikke han om et par år gør som Agger og vender hjem til en heltemodtagelse i FC København?

Efter en god start i VfB Stuttgart opdagede man, hvad Kvists problem var: fart. I den højhastighedsfodbold som praktiseres i toppen af Bundesligaen, kunne han ikke følge med. Især klubber som Dortmund og nu også Leverkusen praktiserer en form for ”overfaldsfodbold”, der kræver løbestærke og hurtige spillere. Stuttgart er endnu et stykke fra topholdene, men dette er Det Nye Sort, og derfor vil fremtidens VfB blive bygget derefter. Og i det puslespil er der ikke plads til William Kvist.

Han er en sympatisk person, der samtidig udviser større tegn på intelligens end de fleste fodboldspillere, men man skal godt nok spindes rundtosset for at kunne argumentere for, at The Championship frem for 1. Bundesliga er et skridt fremad i en fodboldspillers korte karriere.

Følg Per Marxen på Twitter!