Schwarz-Rot-Gold: Systemskiftet der slog fejl


Først en bekendelse: Jeg tog fejl, og Tipsbladets Jacob Hansen fik ret i sin forudsigelse fra Sportscast 38. Jeg havde en tro på, at ledelsen i Mainz 05 ville give deres træner længere snor, end det var tilfældet. Men mandag aften var tålmodigheden med Kasper Hjulmand sluppet op, og klubben tog den drastiske beslutning om at opsige samarbejdet.

Hjulmand var et eksperiment, som manager Christian Heidel nu sætter en stopper for, inden situationen bliver mere kritisk, end den er i forvejen.

Heidel og Mainz ville indføre et systemskifte fra pressing til mere boldbesiddende fodbold – noget som spillerne ikke kunne omsætte hurtigt nok og derfor har efterladt klubben i akut nedrykningsfare efter 21 spillerunder af Bundesligaen.

Her kunne man så indvende, at Mainz-ledelsen måske skulle have haft mere is i maven og forstærket truppen yderligere – eller have taget konsekvensen og taget turen ned i 2. Bundesliga for en kort periode.

Men den sidstnævnte løsning, der nok var en option for 10 år siden, er nærmest udelukket i dag; dels fordi tv-indtægterne (naturligvis) er meget mindre i den næstbedste række, men også fordi stigende stjerner som Leipzig og Ingolstadt gør livet surt for mindre ”Traditionsvereine”, hvilket 1860 München og Bochum mærker. En hurtig oprykning er derfor ikke er en selvfølge. Kaiserslautern og Nürnberg er også finansielt stærkere end Mainz, så risikoen for at dumpe ned i andet geled er skræmmende – ikke mindst af finansielle årsager.

Men Mainz vidste jo, hvad man gik ind til, da klubben håndplukkede Hjulmand til opgaven, hvilket gør fyringen her lidt over halvvejs i sæsonen en smule besynderlig om end logisk, når man tager klubbens situation i betragtning.

Som det var tilfældet i forbindelse med FC Nordsjællands visit i Champions League, er Kasper Hjulmand ikke en træner, der går på kompromis og ændrer sin spillestil på grund af modstanderen. Sympatisk, men naivt, lød dommen dengang, da Nordsjælland efter gruppespillet stod tilbage med ét point og en målscore på 4-22.

For rar til Bundesligaen?

Jürgen Klopp og Thomas Tuchel – de to karismatiske trænere, der har tegnet Mainz’ fremgang over de seneste år – fremstår i reglen også sympatiske, men man er aldrig i tvivl om, hvilket temperament der gemmer sig under deres smilende overflade. Det ved deres spillere udmærket, og man kan sagtens forestille sig, at Hjulmands mere ”danske” tilgang til spillertruppen, hvor der er blevet satset på dialog og samtalens muligheder, ikke har været den rigtige, når man har tabt lidt for mange kampe i træk. Indvendingen er så, at man risikerer at fremstå for blødsøden – især når krisen melder sig.

LÆS MERE: Hvad gik der galt i Dortmund?

Efter en rædselsfuld start med exit fra såvel Europa League som DFB Pokal fik Hjulmand ganske vist skuden på ret køl igen, men med blot én sejr i de seneste 13 kampe og en aktuel 14. plads med blot et enkelt point til nedrykningsstregen træder den vanlige Bundesliga-logik til, og Hjulmand bliver den sjette træner, der må forlade sin post i indeværende sæson.

Som avisen Frankfurt Allgemeine skrev allerede mandag aften, handlede det i grunden mindre om personen Hjulmand end om virkeligheden i den forretning, som Bundesligaen også er. At angsten for nedrykning bliver så stor, at selv den mest stoiske klubfilosofi må vige.

Systemskiftet i Mainz slog fejl, og med den hidtidige U23-træner Martin Schmidt vender Mainz nu tilbage til de gamle dyder: offensiv fodbold baseret på pressing, bolderobringer og tempo. Helt uden danskere bliver det ikke, for Bo Svensson bliver i klubben som assistent for Schmidt. At forfremme en træner fra egne rækker er også en del af Mainz’ succeskoncept, efter at både Klopp og Tuchel tog den vej.

Mainz har erkendt, at holdet nu slås mod nedrykning, og det betyder direkte dueller med bundklubber, der allerede har sørget for at have trænere, som ”skal slås”: Huub Stevens i Stuttgart, Pal Dardai i Hertha Berlin og naturligvis Christian Streich (billedet herover) i Freiburg – den eneste Bundesliga-træner med jobsikkerhed i tilfælde af nedrykning.

Problemet er, at den måde, som Hjulmand gerne vil spille fodbold på, kun kan praktiseres succesfuldt af de tyske tophold.

Kasper Hjulmands tyske eventyr slutter i utide, og han skal næppe regne med, at nogen Bundesliga-klubber ringer lige med det første. Ingen sætter en finger på hans faglige dygtighed, engagement eller menneskelige kvaliteter, hvilket der da også er konsensus omkring i de tyske medier. Problemet er, at den måde, som Hjulmand gerne vil spille fodbold på, kun kan praktiseres succesfuldt af de tyske tophold, og her er hans navn (endnu) ikke stort nok. Han vil heller ikke være blandt de første på listen, når de næste klubber smider en træner på porten og skal hente en redningsmand i kampen mod nedrykning.

Eneste måde at forblive i Tyskland vil være at tage en tur ned i 2. Bundesliga, hvor trænere ryger endnu hurtigere end i den bedste række, og overtage et hold, der i forvejen har en spilfilosofi a la Hjulmand. Men at foretage et sådant karrieremæssigt tilbageskridt vil ligne Kasper Hjulmand dårligt.

Med afslutningen af epoken ”Hjulmainz” står man nok engang tilbage med erkendelsen af, at der er meget langt fra at være succesfuld dansk Superliga-træner til at kunne begå sig i de største europæiske ligaer.

LÆS MERE: Følg vores blogdækning af Bundesligaen!