Champions League-kvalifikation: AaB kæmper sig til uafgjort mod Dinamo Zagreb


Doublevinderne fra AaB kaster sig onsdag aften ud i det, der måske er starten på et europæisk eventyr, når tredje kvalrunde til Champions League skydes i gang med en hjemmekamp mod de kroatiske mestre, Dinamo Zagreb. Kroaterne kommer til Danmark med en trup, der ud over kroatiske landsholdsspillere blandt andet består af en håndfuld portugisere.

Kampen spilles på den bane, hvor de rødhvide nordjyder i lørdags slog rivalen FC Midtjylland med de overbevisende cifre 2-0, og det var vigtigt for aalborgenserne at få en succesoplevelse efter det skuffende 0-0-resultat på udebane mod SønderjyskE i premiererunden.

En svær, men ikke umulig opgave venter AaB-spillerne over to kampe, lyder det fra det nordjyske:

"Med forhåbentlig flot støtte fra vores trofaste hjemmebanepublikum håber vi at få et resultat, hvor vi ikke skal til Zagreb og jagte noget. Vi har stor respekt for, men er ikke skræmt af modstanderen, og er bevidste om, at tingene skal afgøres over to kampe", siger AaB-træner Kent Nielsen til klubbens hjemmeside.

Dinamo er kommet flot fra start i den bedste kroatiske række, der ligesom Superligaen er to runder henne i sæsonen; de blåklædte har således vundet begge ligaopgør og har scoret hele otte mål i de to kampe - fire i hver. Fredag var holdet ellers bagud 1-3 på udebane mod NK Lokomotiva, men takket være tre kasser i de sidste 10 minutter snuppede Dinamo sejren.

Soudani fra Algeriet er en af holdets absolutte profiler, og VM-spilleren stod da også bag to af målene i førnævnte kamp samt et enkelt i premiererundens 4-0-hjemmesejr over Slaven. Ham gør AaB-forsvaret klogt i at holde et vågent øje med onsdag aften i Aalborg. Duje Cop (sidste sæsons topscorer i Kroatien med 22 mål) er dog muligvis mesterholdets farligste mand.

Hjemmebanefordelen kan blive meget vigtig for aalborgenserne, der desuden kan tage meget med sig fra sejren over FC Midtjylland. Vi tror ikke, at AaB pt. har styrken til at besejre Dinamo Zagreb, men uafgjort kan kampen sagtens ende - et resultat som begge klubber kan leve med.

AaB har Jakob Ahlmann, Rasmus Jönsson, Søren Frederiksen, Gilli Sørensen og Henrik Dalsgaard på skadeslisten.

Dinamo Zagreb har den kroatiske landsholdsspiller Marcelo Brozovic i karantæne.

Spilforslag:
Sats på, at kampen ender uafgjort til odds 3.15

FC København skal også i aktion i Champions Leagues tredje kvalrunde onsdag aften. Læs vores optakt til københavnernes udekamp mod Dnipro!