Champions League-kvalifikation: Dnipro bliver for stor en mundfuld for FC København


Det er nærliggende at tænke, at FC København fik den værst tænkelige lodtrækning til tredje runde af Champions League-kvalifikationen, da ukrainske Dnipro blev trukket op af hatten. Ligesom københavnerne er Dnipro forsvarende sølvvindere, holdet slog Tottenham på eget græs i 1/16-finalerne i Europa League i sidste sæson, og klubben har en indflydelsesrig milliardær, Kolomoyskyi, siddende på præsidentposten.

Heldigvis for danskerne valgte UEFA at efterkomme ønsket om at få rykket kampen fra den uroplagede del af Ukraine, hvor Dnipro hører hjemme, til hovedstaden Kiev, hvor gemytterne trods alt er lidt mere i ro.

I sidste sæson var det kun storklubben Shakhtar Donetsk, der kunne samle flere point end Dnipro i den bedste ukrainske række, hvor FCK's kommende modstander holdt blandt andre Metalist Kharkiv og Dynamo Kiev bag sig. Blandt profilerne skal nævnes den brasilianske angriber Matheus (13 ligamål i sidste sæson) samt den 24-årige kreatør Yevhen Konoplyanka (7).

Meget passende var det netop disse to spillere, der sikrede Dnipro en 2-0-sejr på udebane over Metalurh Donetsk i fredagens premierekamp i den ukrainske liga. 

FC København går dog også ind til opgøret med en sejr i bagagen, og de hvidklædte fra hovedstaden spillede en ganske fin kamp lørdag mod FC Nordsjælland, der blev sendt hjem fra København med et 1-2-nederlag. FCK er således fortsat ubesejret efter de første to runder i Superligaen, der har kastet en uafgjort og en sejr af sig.

Uafgjort vil som udgangspunkt være et rigtig godt resultat at tage med hjem for FCK, der forventes at blive lagt under et tungt pres i store perioder af kampen i Kiev. Der bør dog være rutine nok i gæsternes trup til, at nervepresset ikke tynger voldsomt. FCK får næppe mange chancer i kampen, og derfor er det alfa og omega, at folk som Andreas Cornelius og Steve de Ridder viser større skarphed, end tilfældet har været i de første to ligakampe.

Umiddelbart ligner det et opgør, hvor FCK's chancer kan komme på dødbolde, og her er en fyr som Mathias 'Zanka' Jørgensen altid et interessant spilobjekt. Zanka giver odds 17.00 som målscorer.

Vi tror, at Dnipro bliver for stor en mundfuld for et endnu ikke sammenspillet FCK-hold, der forhåbentlig kan holdet nederlaget nede på ét mål, hvilket vil gøre returopgøret fuldstændig åbent. Et 1-2-nederlag vil helt bestemt kunne sluges for de københavnske gæster. En étmålssejr til hjemmeholdet giver odds 3.60.

Det er første gang, de to klubber mødes.

Spilforslag:
Sats på, at Dnipro vinder kampen til odds 1.67