Champions League-kvalifikation: Viktoria Plzen-Zeljeznicar Sarajevo


Viktoria Plzen 1.12 Uafgjort 7.50 Zeljeznicar Sarajevo 15.00 (kickoff tirsdag kl. 17:30)
 

Tjekkerne kommer fra den traditionsrige by Plzen, der, hvis ret skal være ret, nok er mere kendt for pilsnerøl end fodbold. Mange har nok grinet en smule af klubnavnet for nogle år tilbage, men i FC København og Rosenborg (se video herunder) stivnede smilet noget efter klubbernes møder med det tjekkiske tophold i Champions League-kvalifikationen for et par år siden. Det endte således med exit for begge de store skandinaviske klubber. 

Træner Pavel Vrba overtog tøjlerne i 2008 og førte klubben til det første mesterskab i 2011 og efterfølgende gruppespil i Champions League. I sæsonen 2012/13 nåede Plzen op blandt de sidste 16 hold i Europa League, før tyrkiske Fenerbahce blev endestationen. Lad os dermed konkludere, at vi ikke har at gøre med novicer i europæisk sammenhæng. Oddset på hjemmesejr er da også nede i odds 1.12.

I Marek Bakos har Plzen en stabil målmager. Den 30-årige kan prale af 42 ligamål i 105 kampe for Plzen. Den tidligere Ruzomberok-spiller var en stor bidragsyder til sidste sæsons mesterskab med sine 10 fuldtræffere.

Zeljenznicar Sarajevo er et relativt nyt bekendtskab for de fleste af os. Alligevel har de altså spillet fodbold siden 1921, og bare så du ved det: Zeljenznicar betyder "jernbanearbejder". Sarajevo-klubben er dermed én af mange klubber, der blev stiftet af jernbaneansatte. Vi nævner i flæng: Crewe Alexandra, Newton Heath (Manchester United) og argentinske River Plate.

Bosnierne har en stolt historie, men vi skal et stykke tilbage i tiden for at finde de store resultater. Zeljenznicar nåede såmænd helt frem til kvartfinalen i den daværende Uefa Cup i 1971/72, hvor Ferencvaros blev for stor en mundfuld. 13 år senere nåede klubben semifinalen, hvor det var en anden ungarsk klub, Videoton, der agerede stopklods. I nyere tid er det som regel endt med exit i første eller anden kvalrunde.

Træner Amar Osim førte klubben til ligaguld i sidste sæson, og angriberen Eldin Eldin Adilović bidrog kraftigt med sine 18 kasser. Bomberen er angiveligt på vej til græske AEK Athen, hvilket ikke ligefrem øger bosniernes chancer for avancement.

Der er sandt for dyden ikke mange spilobjekter her, men vi bør trods alt udnytte, at hjemmeholdet er så overlegne.
 

Spilforslag:
Sats på Viktoria Plzen vinder med 0-1 i handicap til 1.33
Sats på over 2.5 scoringer til odds 1.45


Klik her for at spille på Champions League-kvalifikationskampene hos Unibet