Champions League-kvalifikationen: Elfsborg kommer i modvind i skotsk heksekeddel


Celtic 1.50 Uafgjort 3.80 IF Elfsborg 6.75 (Kickoff onsdag kl. 20:45)
 

Elfsborg møder onsdag det skotske storhold Celtic i kvalifikationen til Champions League. Med en samlet sejr på 11-1 mod Daugava kommer svenskerne med selvtillid i bagagen, men spørgsmålet er, om de kan gøre det, som Helsingborg ikke magtede sidste år mod traditionsklubben Celtic.

Der er hændt meget omkring Elfsborg i Champions League-kvalen, og det begyndte med, at Daugava, som fik tæv 1-7 i den første kamp, blev mistænkt for matchfixing. De seneste dage er snakken dog mest gået på, om Mohammed Bangura kommer til at spille, og hvad det i givet fald kommer til at betyde for Elfsborg.

Mange er bekymrede for, om han har tænkt sig at spille op til sit bedste, da han er ejet af onsdagens modstander, Celtic. Som professionel fodboldspiller bør det dog ikke være noget problem, da Champions League bør betyde meget mere for Bangura, end Allsvenskan gør. Det har i stedet handlet om presset fra Celtic, der har anmodet Elfsborg om ikke at sætte ham på banen. Som i alle andre sportsgrene burde der ikke være noget at rafle om, da han trods alt spiller i Elfsborg, selvom det er Celtic, der ejer ham. Det står nu klart, at han skal spille, selvom Celtic-manager Neil Lennon tidligere har udtalt, at det ikke ville være så smart, hvis han kom på banen. Lennon vendte dog efterfølgende på en tallerken og sagde, at det var op til Elfsborg, og at Bangura som professionel fodboldspiller selv måtte bestemme.

Bangura er en meget vigtig spiller for Elfsborg, og han er allerbedst i de store kampe, hvilket vi så i kampene mod Daugava. Fordusætningerne forud for onsdagens kamp er som følger: Det hold, der vinder sammenlagt, går videre til playoffrunden, der fører direkte ind i gruppespillet i Champions League.

Elfsborg vandt som sagt senest 11-1 over Daugava, men Celtic er et hold af en helt anden støbning. Sidste år tabte Helsingborg 0-4 samlet mod Celtic, og selveste Barcelona måtte senere strække våben og se sig besejret 1-2 mod skotterne. Med andre ord er der lagt op til en vanskelig opgave for svenskerne.

For Elfsborg er det vigtigt at lukke nogenlunde ned bagtil og samtidig få minimum ét udebanemål med sig hjem. Svenskerne er meget stærke på eget græs, og derfor kan et godt resultat i Skotland danne grundlag for et overraskende avancement.

Celtic har måttet afgive Victor Wanyama til Southampton og målskytten Gary Hooper til Norwich. Begge var vigtige spillere i Celtics Champions League-eventyr sidste sæson. Trods disse tab har de hvidgrønneet stærkt mandskab med navne som Georgios Samaras, Fraser Forster, James Forrest og den svenske landsholdsspiller Mikael Lustig.

Celtic har rutine fra turneringen at falde tilbage på til trods for salget af de vigtige spillere. Elfsborg ligger inde med en del spændende navne som Anders Svensson og Ishizaki, og også Hult og Bangura er typer, der kan få afgørende betydning for resultatet. Der er tvivl om, hvorvidt Rohdén spiller, efter at han har pådraget sig en mindre skade.

Én ting, der taler til Elfsborgs fordel, er, at den svenske sæson er i fuld gang, mens Celtic endnu ikke har taget hul på den skotske Premier League. Skotterne har ganske vist tabt en del af testkampene forud for sæsonen, men de vandt i Champions League-kvalen, og ofte skal man ikke lægge det store i træningskampene. Man skal notere sig, at Celtic har hjemmebane i første kamp. Foran 40.000 fanatiske skotter kan mange spillere begynde at ryste i de korte bukser, og Celtic har ligesom Elfsborg vist, at der er tale om et stærkt hjemmehold.

Celtic er klar favorit med odds 1.50, men hvis Elfsborg kan holde nerverne i ro, så kan vi håbe på et spændende opgør og måske endda et svensk hold i Champions League.


Klik her for at spille på Champions League-kvalifikationen hos Unibet