Champions League: Optakt og spilforslag til Real Madrid-Borussia Dortmund


For bare et par uger siden ville de fleste fodboldfans have savlet af ren og skær forventning forud dette returopgør i Champions League; to mandskaber fyldt med talent og angrebslyst, der skulle duellere om en plads i finalen på Wembley. Der var lagt i kakkelovnen til en klassiker. Men så blev den første kamp spillet - og mere relevant: så trådte Robert Lewandowski for alvor i karakter. Polakkens fire mål i sidste uges kamp betyder, at Dortmund allerede har én fod i finalen, hvilket oddsene da også viser: Tyskerne har odds 1.18 på at avancere. Mens hele 80 pct. af de danske spillere tror på Real-sejr, så tror 84 pct. på, at Dortmund går videre til finalen.

Der er imidlertid en vis cheftræner, der trives med situationer som denne. Kan Jose Mourinho føre Real til et gigantisk comeback?


Sidste nyt fra omklædningsrummene

Alvaro Arbeloa vender tilbage efter overstået karantæne, hvilket nok betyder, at Sergio Ramos rykkes tilbage i det centrale forsvar. Cristiano Ronaldo forventes at blive klar til kampen, så enten Luka Modric eller Angel Di Maria må stille sig tilfreds med at starte på bænken. Di Marias sejrsmål i derbyet mod Atletico i weekenden betyder, at han er et skridt foran i kampen om en plads i start-11'eren.

Dortmund-boss Jürgen Klopp foretog 10 ændringer på sit hold i weekendens sejr over Fortuna Düsseldorf, så hans spillere bør være friske til tirsdagens opgør i den spanske hovedstad.


Form

Reals stærke form generelt er blevet plettet noget af udebanenederlag i Europa: Galatasaray vandt hjemme i Istanbul, før Los Blancos i kampen efter løb ind i ydmygelsen i Dortmund. Real kan finde håb i holdets store evner for at score mål: De har scoret tre mål eller flere i fire af de seneste syv kampe. Det bliver dog ikke nemt at holde buret rent for hjemmeholdet; siden nederlaget til Schalke for seks uger siden har Dortmund scoret 28 mål i seks kampe.


Seneste indbyrdes opgør

Madrid blev chokeret over Dortmunds hurtige presspil i den første kamp og vil være bedre forberedt i tirsdagens kamp. I fire kampe mod Dortmund har Real kun fået én sejr; 2-1 i 2003.


Målscorerspil

På trods af sin store bedrift i den første kamp er Lewandowskis odds som målscorer på Bernabeu ganske fint (2.65). Holdkammeraterne Marco Reus (3.50) og Mario Götze (4.30) repræsenterer også ganske god spilværdi. Hos Real Madrid er det næppe nogen overraskelse at se Cristiano Ronaldo helt nede i odds 1.65 som målscorer og 3.15 som første målscorer. Ronaldo er den spiller, som flest af de danske spillere har satset på som målscorer. Det kan siges helt simpelt: Hvis Real skal have nogen som helst chance for at gå videre, så skal portugiseren skyde med skarpt.


Vurdering & odds

Real ligner et sikkert bud på en vinder til odds 1.55. Det ligner også et godt sats at spille på, at begge hold scorer til odds 1.44. I sidste ende vil det hele dog nok være forgæves for Real efter resultatet i første kamp, selvom det mest spillede resultat blandt de danske spillere er 3-0.

Resultattip: Real Madrid 3-1 Borussia Dortmund (17.00)


Klik her for at spille på kampen mellem Real og Dortmund hos Unibet

Klik her for at læse 10 vigtige fakta forud for semifinaleopgøret