Champions League: Optakt og spilforslag til tirsdagens kampe



Spartak Moskva 1.57, uafgjort 3.60, Celtic 6.40

Unai Emerys Spartak-hold var uheldigt med ikke at få noget med fra sin første kamp i Gruppe G mod Barcelona, men vil forvente point på kontoen, når Celtic kommer på besøg i Rusland. De skotske mestre cruiser muligvis gennem den hjemlige liga, men havde ikke meget i sig på hjemmebane mod Benfica i første runde. Regn med, at værterne dikterer spillet på Stadion Luzhniki, hvor midtbanespilleren Romulu trækker i trådene. Spartak burde vinde, men det kan være klogt at spille på, at begge hold scorer til odds 1.78, da værterne ikke har holdt clean sheet i ni kampe.

Resultattip: Spartak 2-1 Celtic (8.50)

BATE 8.50, uafgjort 4.75, Bayern München 1.35

To formstærke hold mødes i Borisov, og begge mandskaber håber at kunne bygge videre på de imponerende resultater i Champions Leagues åbningsrunde. BATE, der i stor stil pillede Lille fra hinanden, er klar over, at man skal spille op til sit bedste, hvis man vil udfordre et Bayern-hold, som endnu ikke har smidt point i nogen turnering i denne sæson. Oddsene på uafgjort frister, men det er nok klogere at se nærmere på målscorermarkedet. Mario Mandzukic, der kom til klubben fra Wolfsburg, har fået en fantastisk start for de tyske giganter med seks mål i lige så mange kampe. Han er værd at overveje som første målscorer til odds 3.60, ligesom odds 4.75 på at han scorer med hovedet ser godt ud.

Resultattip: BATE 1-3 Bayern (12.50)

Benfica 5.50, uafgjort 4.20, Barcelona 1.55

Barcelona havde brug for to sene mål (og en omgang patetisk skuespil fra Cesc Fabregas) for at slå Sevilla i weekenden i en kamp, der endnu en gang afslørede holdets defensive sårbarhed. Benfica derimod blev berøvet sine to bedste midtbanespillere (Axel Witsel og Javi Garcia) sent i transfervinduet og er næppe det rette hold til at udnytte dette faktum. De fører godt nok i Portugal, men deres trup ser noget tynd ud på trods af tilstedeværelsen af dygtige profiler som Pablo Aimar og Nico Gaitan. Barcelona burde vinde kampen, men regn med, at værterne gør det svært. X/2 på Halvleg/Fuldtid kan meget vel være det bedste væddemål til odds 5.00.

Resultattip: Benfica 0-2 Barcelona (8.75)

CFR Cluj 5.50, uafgjort 3.75, Manchester United 1.60

De, der overvejer at smide penge efter en outsider tirsdag aften, burde overveje denne kamp. CFR spillede fortræffeligt mod Braga for to uger siden, scorede to mål og forsvarede sig bravt hjem til en mindeværdig sejr. United derimod så sløve ud mod Galatasaray og var heldige med at tage alle tre point på Old Trafford. The Red Devils vil nok have bolden mest i Rumænien, men de får svært ved at nedbryde et hårdt kæmpende og velorganiseret mandskab. Sats på, at kampen er uafgjort ved pausen til 2.25, eller at CFR vinder med et mål i handicap til 2.24.

Resultattip: CFR 1-1 Manchested United (7.50)

Nordsjælland 8.50, uafgjort 4.75, Chelsea 1.35

De forsvarende mestre møder turneringens miniputter i en spændende kamp i Danmark. Det er Nordsjællands første hjemmekamp i Champions League, og danskerne vil nok bare nyde muligheden for at spille mod et Chelsea-hold, der ligner klare favoritter. 1.35 på Roberto Di Matteos hold er ikke specielt fristende, så overvej at spille på et måls handicap til 2.06. Et andet spil, man kunne overveje, er Victor Moses som målscorer. RDM kan meget vel finde på at rotere, og odds 4.50 på, at den store forward scorer, ser rigtig fint ud.

Resultattip: Nordsjælland 0-3 Chelsea (10.50)

Galatasaray 1.80, uafgjort 3.45, Braga 4.30

Det tyrkiske storhold er værter mod Braga, og begge hold satser på at komme tilbage efter første uges nederlag. Braga er ikke særligt gode på udebane (holdet har blot hentet to sejre i sine seneste 10 kampe på fremmed græs), og Ali Sami Yen er kendt for at være et vanskeligt sted at få resultater. Det er oplagt at spille på hjemmeholdet. Øg eventuelt gevinsten ved at sætte penge på, at hjemmeholdet holder buret rent til 3.30.

Resultattip: Galatasaray 2-0 Braga (9.25)

Juventus 1.52, uafgjort 4.00, Shakhtar Donetsk 6.00

De italienske mestre imponerede på Stamford Bridge, men står over for en svær opgave mod de i Champions League-sammenhæng rutinerede ukrainere fra Donetsk. Gæsterne scorer mange mål for tiden og har et målsnit på næsten tre per kamp gennem august og september. Man vil helt sikkert forsøge at teste Juves tremandsforsvar. Den Gamle Dame er dog også stærk i offensiven, så sats på over 2.5 mål til 1.85, og overvej et par mønter på over 3.5 mål til 3.10.

Resultattip: Juventus 3-2 Shakhtar (26.00)

Valencia 1.60, uafgjort 3.80, Lille 5.50

Dette ligner umiddelbart en af de nemmeste kampe at spå om i denne uge. Valencia tabte ganske vist i den første kamp, men er typisk et stærkt hold hjemme på Mestalla, hvor man vandt to ud af tre kampe i sidste sæsons gruppespil. Deres opgave bliver lettere af det faktum, at gæsterne Lille er i dårlig form og spillede en rædselsfuld kamp på hjemmebane i Frankrig mod BATE. Lille ligger pt. nummer 15 i Ligue 1. Sats på, at Valencia scorer i begge halvlege til odds 2.50.

Resultattip: Valencia 3-1 Lille (14.00)