Champions League: Optakt til kvartfinalen Bayern München-Juventus


I Bundesligaen venter Bayern München med 20 point ned til Borussia Dortmund på andenpladsen kun på det rette tidspunkt at fejre erobringen af endnu en tysk mesterskabstitel. Juventus er også komfortabelt i spidsen for Serie A med ni point ned til Napoli og 11 til Milan. Begge klubber kan således koncentrere sig helt og holdent om at komme videre til semifinalerne i Champions League.
 

Seneste nyt fra omklædningsrummene

Heynckes kan igen gøre brug af Jerome Boateng i forsvaret efter overstået karantæne, men det kan meget vel være Van Buyten, der endnu en gang optager pladsen i det centrale forsvar med brasilianske Dante. På midtbanen erstatter Luiz Gustavo den karantæneramte Javi Martinez. Ribery er klar til at spille til trods for småskavanker på det seneste, mens hollandske Robben sandsynligvis starter på bænken. Kroaten Mandzukic, der har klemt sig ind foran Mario Gomez i angrebskøen, ligger som enlig spydspids.

Hos Juventus venter Conte indtil det sidste med at træffe en beslutning om, hvorvidt Vucinic er klar til at spille eller ej. Montenegrineren er endnu ikke helt klar efter sin skade, men hans tilstedeværelse på banen er afgørende for, om Juve spiller på den ene eller anden måde. Bliver stjerneangriberen klar, så spiller Conte 3-5-1-1 med Pogba på midten. Hvis Vucinic ikke bliver klar fra start, så bliver det en 3-5-2'er med en robust midtbane samt Matri og Quagliarella på toppen.
 

Form

Sydtyskerne har vundet samtlige kampe i anden halvdel af sæsonen (10) indtil videre, og lørdag smadrede de HSV med uhørte 9-2. Holdet er i topform, og selv marginalspillere som Pizarro (firemålsskytte i kampen mod HSV) har vist sig at være klar til at præstere, når først de bliver bedt om det af Heynckes.

Contes Juve vandt i weekenden på San Siro over kriseramte Inter, og her demonstrerede de forsvarende mestre soliditet og effektivitet. Det var den anden udebanesejr i træk for Den Gamle Dame (forinden slog holdet Bologna), og sejren i Milano var muligvis det, der satte punktum for enhver Scudetto-spekulation.
 

Indbyrdes opgør

Sidst de to storklubber mødtes, var i Champions League-sæsonen 2009/10. Den første kamp i München endte 0-0, hvorefter tyskerne drog til Torino og satte tingene på plads med en 4-1-sejr. Bayern skulle siden tabe i finalen til et andet italiensk hold, Inter.
 

Odds og vurdering

Bayern er klar favorit til at tage sejren i den første kamp med 1.58. Uafgjort giver 4.00, mens en udesejr til Bianconeri kaster 5.80 af sig. Bayern har en imponerende offensiv styrke, men Juve har en af de mest solide forsvarskæder i Europa, og i Champions League er det blevet til fem sejre på stribe for norditalienerne. Det kan meget vel blive en kamp med over 2,5 mål til odds 1.85.


Klik her for at spille på tirsdagens kamp mellem Die Bayern og Bianconeri hos Unibet.