Champions League: Optakt til kvartfinalen Malaga-Borussia Dortmund


Onsdagens hjemmehold udlever en drøm i øjeblikket. Midt i al virakken om ubetalte lønninger og den mulige karantæne fra de europæiske turneringer i næste sæson på grund af økonomiske fiksfakserier vil Malaga gøre alt for at komme endnu længere i turneringen. Borussia Dortmund derimod er allerede en etableret magtfaktor i europæisk topfodbold. I denne sæson har tyskerne blandt andet givet Real Madrid fodboldlektioner, og de gulklædte rejser til Andalusien for at få et godt udgangspunkt før returkampen.
 

Seneste nyt fra omklædningsrummene

Pellegrini satser på en formation, der er identisk med sin tyske kollega Klopps (4-2-3-1), og bortset fra Eliseu har han hele truppen til rådighed. Det sandsynlige er, at trioen Joaquin, Julio Baptista og Isco ligger bag ved spydspidsen Santa Cruz.

Klopp må klare sig uden Hummels, der blev skadet i den seneste ligakamp mod VfB Stuttgart. I det centrale forsvar spiller Felipe Santana derfor ved siden af Subotic. Helt fremme spiller den store polak Lewandowski.
 

Form

Malaga kommer lige fra en udesejr over Rayo Vallecano (3-1), og sydspanierne har fortsat muligheden for at kvalificere sig til Champions League eller Europa League - såfremt klubben ikke bliver nægtet adgang af Uefa.

Borussia Dortmund fik udsat Bayerns mesterskabsfest med sin sejr i Stuttgart lørdag. Klopps tropper har stort set fra sæsonstart prioriteret Champions League over Bundesligaen.
 

Indbyrdes opgør

De to hold har aldrig mødt hinanden før. Dortmund har dog spillet mod adskillige spanske hold gennem historien, hvor det er blevet til fem sejre, seks uafgjorte og syv nederlag. Det seneste opgør mod spaniere fandt sted i denne sæsons gruppespil, hvor det efter en uafgjort kamp i Madrid mod Real blev til en 2-1-sejr hjemme mod Los Blancos.
 

Odds & vurdering

Det ligner på forhånd en meget tæt kamp, hvor gæsterne fra Tyskland dog er favorit til at tage sejren med odds 2.20. Malaga-sejr giver odds 3.30, hvilket er et interessant odds, ikke mindst fordi Pellegrinis mænd i denne sæson har gjort det fremragende på hjemmebane i Europa. Uafgjort kaster odds 3.40 af sig.


Klik her for at spille på kampen mellem Malaga og Dortmund hos Unibet.