Champions League: Real Madrid jagter første sejr i Tyrkiet


Galatasaray 5.50 Uafgjort 3.85 Real Madrid 1.67 (Kickoff tirsdag 20:45)
 

Diego Lopez i La Liga og Casillas i Europa. Spørgsmålet er, om denne målmandsrotation fra Ancelotti får en kontraproduktiv effekt. Uanset hvad er det Casillas, der er på mål tirsdag aften, når Real Madrid skal have point på en notorisk fjendtlig udebane.
 

Sidste nyt fra omklædningsrummene

Fatih Terim tror på sit holds chancer. Han har tidligere givet Los Blancos problemer - eksempelvis i sidste sæsons kvartfinale - og tirsdag aften gør han endnu et forsøg. Yilmaz, der indtil 11. time af transfervinduet var på vej til Lazio, spiller sandsynligvis sammen med Drogba i tyrkernes angreb, mens Sneijder ligger lige bagved.

Ancelotti må klare sig uden Varane, Coentrao og Marcelo i forsvaret, og på midtbanen er Xabi Alonso ude. Efter sin flotte debut - inklusiv mål - bør Bale spille fra start igen. På den anden fløj spiller Isco, mens Cristiano Ronaldo og Benzema udgør angrebet.
 

Form

Galatasaray er kommet langsomt fra start i den tyrkiske Super Lig, og i øjeblikket ligger storklubben midt i tabellen med seks point op til førerholdet, Besiktas. Gala spillede fredag og fik skuffende kun 1-1 hjemme mod Antalyaspor.

Real Madrid havde også problemer i sin lørdagskamp ude mod Villareal. Både Bale og Ronaldo scorede, men holdets defensiv havde en skidt kamp.
 

Tidligere indbyrdes opgør

De to klubber har mødt hinanden to gange før i Istanbul. I sidste sæson vandt Galatasaray 3-2, men det var ikke nok til at vende 0-3-nederlaget fra Bernabeu. Gala og Real spillede også i Champions League 2000/01, og her vandt tyrkerne også i Istanbul. Kampen mod Galatasaray tirsdag aften bliver Los Blancos fjerde udekamp i Tyrkiet, og det er endnu ikke lykkedes spanierne at vinde.
 

Odds & vurdering

Real er storfavorit med odds 1.67, men klubbens historik i Istanbul tegner som sagt et ganske andet billede. Man bør derfor overveje at satse på uafgjort til odds 3.85, ligesom det virker sandsynligt, at begge hold scorer, hvilket giver odds 1.55.


Klik her for at læse optakten til FC Københavns hjemmekamp mod Juventus