Champions League: Taktisk optakt til Manchester United-Real Madrid



Manchester United tager imod Real Madrid tirsdag aften efter at have sikret en værdifuld 1-1'er på Bernabeu for tre uger siden. Selvom Real indkasserede et udebanemål, så er kongeklubben stadig favorit til at gå videre med odds 1.67, mens United er lille underdog med odds 2.15. Madrids præstation mod Barcelona i Copa del Rey i sidste uge må have bekymret Sir Alex Ferguson; især fordi den første kamp også dér var endt 1-1.
 

Sandsynlige start-11'ere

Manchester United har været skarp på kontra i en del tilfælde denne sæson, og det kan blive aktuelt igen mod Real. På Stamford Bridge og Etihad spillede United noget, der mindede om en 4-5-1'er, hvor man gjorde meget brug af fløjspillerne. Det kan også fungere mod Real, hvor United får muligheden for at udnytte rummene, når spanierne engagerer sig i det offensive spil. Derfor forventer jeg, at Antonio Valencia spiller på højrefløjen, og at Wayne Rooney måske får chancen på venstrefløjen, mens Shinji Kagawa ligger centralt på banen bag ved Van Persie.


Jeg bliver overrasket, hvis Real ændrer drastisk på den opstilling, der vandt 3-1 i Barcelona, med tanke på de to kampes mange fællestræk.

Madrids kontratrussel

Et nøgleelement i Madrids spil mod Barcelona var de hvidklædtes kontrabaserede spil. 4-2-3-1-formationen er skræddersyet til den type spil, så Uniteds tidlige mål i Madrid var ikke ideelt for et hold, der foretrækker at slå hårdt igen frem for at lægge et konstant pres på modstanderen. Med tanke på hvor overfyldt, der til tider blev omkring Uniteds felt, så kan man godt tillade sig at konstatere, at Los Blancos er bedre på omstillinger.

Det er netop derfor, at det sikkert passer Jose Mourinhos mandskab godt at spille ude i den anden kamp. Holdet er klar til at straffe De Røde Djævle, hvis de stormer fremad, sådan som de af og til bliver nødt til foran egne tilhængere. Med en offensiv linje, der tæller spillere som Angel Di Maria og Cristiano Ronaldo, kan Real gøre stor skade på United, hvis de får muligheden for at løbe kontra. Disse to spillere strækker spillet ud og gør det muligt for indflydelsesrige midtbanefolk som Xabi Alonso og Mesut Özil at slå dybe stikninger.

Til tider i denne sæson har United indkasseret scoringer på grund af manglende evner til at forsvare sig effektivt på kanterne. Det kan blive problematisk, da Real har muligheden for at udnytte disse rum ved hjælp af offensive backer. Fabio Coentrao gjorde det ganske effektivt hjemme på Bernabeu, hvor han ofte gik med frem og skabte problemer for Rafael. Hvis vi kigger nærmere på de gennemsnitlige placeringer af Reals spillere fra dén kamp, ser vi, hvor langt fremme Coentrao (nr. 5) ligger:

Han sørger for meget bredde på venstrekanten, og han har tilladelse til at stryge med frem, når Ronaldo (7) bevæger sig ind i de centrale områder nær modstanderens felt. Arbeloa (17) kommer også med frem på den modsatte flanke, men det på mere konservativ manér.

Vil Manchester United spille på kontra?

Real-backernes fremskudte positioner kan gøre spanierne sårbare over for kontraangreb. Manchester United går ind til kampen med bevidstheden om at have en lille fordel med sit udebanemål, og derfor vil englænderne nok invitere Real frem på banen for efterfølgende at kunne slå tilbage med stor bredde i spillet. Det har United gjort tidligere på sæsonen i store kampe mod Chelsea og Manchester City.

Hvis vi observerer Uniteds gennemsnitlige placeringer fra holdets kamp mod City på Etihad, får vi øje på tendensen:

Valencia (7) er utroligt fremskudt ude til højre, mens Young (18) næsten er på niveau med Evra i en relativt konservativ - men stadig ret yderlig - position. Det kan være den opstilling, vi får at se mod Real i et United-forsøg på at lave en modreaktion over for Madrids kontrastyrke. På den måde kan vi få en i taktisk forstand fascinerende kamp at se, som byder på to kontraspillende hold.

Kan United stoppe Madrids flow?

United kan få brug for at lukke bedre ned for Özil og Alonso, end de gjorde for tre uger siden. De to midtbanespillere styrer reelt set Reals rytme: Alonso fordeler elegant boldene fra sin centrale plads på midten af banen, mens Özil binder spillet sammen ved at falde længere tilbage og enten føre spillet fremad eller finde en holdkammerat - som eksempelvis Ronaldo. Özil havde ikke færre end 104 berøringer i den første kamp, hvilket var en hel del flere end Uniteds mest indflydelsesrige spiller, Michael Carrick. Det bliver en nøgleopgave for Jones (hvis han bliver klar) og Carrick at sætte sig tungt på det territorium, som Özil opererer i. Jones får sit at se til i forhold til at lukke ned for tyskeren, samtidig med at han skal holde et vågent øje med Ronaldo, der også kan finde på at søge ind i dette område.

Den trussel kan få Ferguson til at placere Kagawa længere tilbage på banen eller ligefrem at spille med tre centrale midtbanespillere i stedet for og dermed holde Kagawa på bænken på trods af hans storslåede spil mod Norwich i weekenden. Uanset hvem der spiller bag ved Van Persie, skal vedkommende arbejde stenhårdt i forhold til at markere Alonso og forhindre spanieren i at fordele boldene. Rooney kan være manden, der løser opgaven.

Konklusion

Madrid-holdet er frygtindgydende i kontraspillet, og det skal United være opmærksom på, når englænderne smider folk fremad. Når det er sagt, så er United i høj grad i stand til at udfordre Real, hvis hjemmeholdet vælger 4-5-1-formationen med fløje, der støtter Van Persie. Uniteds problem er det voldsomme antal af matchvindertyper hos Real; selvom Ronaldo mod forventning skulle spille en dårlig kamp, så er folk som Özil, Higuain, Benzema og Di Maria klar til skabe magi på egen hånd. Hvis United indkasserer et tidligt mål, kan Real få stor glæde af det firkløver.
 

Klik her for at spille på alle ottendelsfinalerne i Champions League hos Unibet.