Ronny Johnsen: Bayern slår Dortmund!


Borussia Dortmund 4.50 Uafgjort 4.05 Bayern München 1.75 (Kickoff lørdag kl. 20:45)
 

Bundesliga-giganterne har gjort det af med resten af den europæiske fodboldelite og dermed bevist akkurat, hvor stærk den bedste tyske række er. Dortmund kom videre fra "dødens gruppe", der bestod af Manchester City, Real Madrid og Ajax. Finalemodstanderen, Bayern München, havde en noget nemmere vej at tilbagelægge mod hviderussiske BATE Borisov, Lille og Valencia.

Ny nybagte tyske mestre har været i ni finaler siden Europa Cup'ens start i 1955/56, og heraf er de fire end med sejr. Oddset på Bayern-sejr efter 90 minutter er i skrivende stund sat til 1.75.

Jeg var selv en del af det Manchester United-hold, der vandt Champions League i 1999 efter en finale, som jeg ikke tror, har brug for yderligere præsentation. Modstanderen var som bekendt også Bayern München dengang.

Ole Gunnar Solskjær er et navn, som man forbinder med den majaften på Camp Nou, hvilket ikke er så mærkeligt, efter at han sikrede sejren i overtid. Veteranen Teddy Sheringham havde forinden - ligeledes i overtiden - sørget for udligningen, og bare to minutter senere stak målræven fra Kristiansund så foden frem og afgjorde årets vigtigste kamp.

Den kamp ville have haft en helt anden betydning for mig, hvis ikke Teddy og Sunny havde sørget for guldjublen. Det var nemlig mig, der tacklede Bayerns Carsten Jancker lige uden for feltet seks minutter inde i kampen. Dødboldeksperten Mario Basler skruede bolden ind bag Peter Schmeichel til 1-0. Hvis Bayern også scorer kampens første mål på lørdag, kan du få dine penge 1.44 gange igen.

Ingen af lørdagens mandskaber synes at holde igen, når det kommer til offensivt spil. Dortmund har noteret sig for 12 fuldtræffere i knockoutkampene mod Shakhtar Donetsk (5-2), Malaga (3-2) og Real Madrid (4-3). Bayern har derimod scoret 14 gange mod Arsenal (3-3), Juventus (4-0) og Barcelona (7-0). Over 2.5 mål på Wembley kaster odds 1.72 af sig.

Nu vi er ved scoringer, hvad er så mere naturligt end at nævne Dortmunds Robert Lewandowski? Manchester United nævnes som mulig ny arbejdsgiver for tyskernes målmaskine, men det gør Bayern også. Den polske angriber kan prale af at stå bag 31 pct. af Dortmunds scoringer i denne Bundesliga-sæson og hele 44 pct. af holdets Champions League-kasser. Oddset på at den tidligere Lech Poznan-bomber scorer lørdag, er 3.15.

Begge klubber stiller op med imponerende midtbaner, selvom Bayern nok må siges at være en smule giftigere. Martinez topper listen over succesfulde tacklinger i den hjemlige liga; Schweinsteiger håndterer bolddistributionen, mens angriberne Ribery, Robben og Müller skal sørge for at give Dortmund-forsvaret problemer. Trojkaen giver henholdsvis 3.50, 3.10 og 2.65 for at score mod Die Borussen.

Vi må næsten kunne forvente os et tæt opgør mellem to hold, der kender hinanden meget godt. Jeg sidder alligevel med fornemmelsen af, at det vil tippe til Bayerns favør; mest på grund af holdets finalerutine.
 

Ronny Johnsens spilforslag:
Sats på, at begge hold scorer til odds 1.67
Sats på, at Bayern München vinder efter ordinær spilletid til 1.68


KLIK HER FOR AT LÆSE FC MIDTJYLLAND-PROFILEN MADS ALBÆKS STJERNETIPS PÅ FINALEN!