De mærkeligste trøjenumre i fodbold



Det er længe siden, de startende 11 i en fodboldkamp bar trøjenumrene 1 til 11 og udskifterne 12 til 15. I dag består trupperne af massevis af spillere, der alle ønsker sig vanvittige numre.

Tottenhams nye spiller Clint Dempsey har valgt nummer 2 på White Hart Lane, og det fik os til at tænke på spillere med besynderlige numre.

Her er nogle af vores favoritter.

0. Hicham Zerouali

Aberdeen-angriberen valgte nummeret, da det lød lidt ligesom hans efternavn. Ulykkeligvis døde han i et biluheld i 2004, hvorefter nummeret blev trukket tilbage af klubben.

1. Ossie Ardiles

I verdensmesterskaberne i 1982 gav Argentina spillerne numre efter alfabetisk orden, så Ardiles fik trøje nummer 1, som normalt er reserveret til måmændene.

1+8. Ivan Zamoramo

Da han havde sluttet sig til de italienske giganter, fandt Zamorano ud af, at nummer 9 var taget af Ronaldo, så den chilenske angriber valgte nummer 18 med et plus mellem numrene. Dette er senere hen blevet kopieret af et par andre spillere.

9. Jorge Campos

Målmænd har normalt nummer 1, men Jorge Campos er ingen normal målmand. Han ønskede sig over alt andet i verden at være angriber - hvilket han også var i sin ungdom - så han gaflede nummer 9, på trods af at han også bar handsker.

1+9. Clinton Morrison

Coventry City-angriberen ville have nummer 10, men da den trøje var taget, gik han efter 1+9 - lidt ligesom Zamorano.

5+5. Ade Akinbiyi

Et par år tidligere kunne Crystal Palace-angriberen ikke få nummer 10, fordi førnævnte Morrison havde taget dette nummer, så han gik efter nummer 5+5. Alligevel floppede han på Selhurst Park.

69. Bixente Lizarazu

Bayerns venstreback hævdede, at han ville have nummer 69, fordi han var født det år, og fordi han var 1.69 høj. Hmm...

99. Ronaldo

Det er uvist, hvorfor Ronaldo lige valgte nummer 99, men det kunne pege tilbage på, hvor mange cheeseburgere han havde spist.