Eksperterne er enige: Uovervindelige Juventus kværner Atalanta i Torino


"Det er et Juventus-mandskab, der har sat ny Serie A-rekord med flest hjemmesejre i træk. 26 af slagsen. De har ikke tabt en betydende kamp hjemme siden august forrige år, altså 2015".

Selvom pokalkampe ikke altid er nemme at spå om, vover fodboldekspert og -kommentator Jesper Simo pelsen og satser på en nogenlunde komfortabel Juventus-hjemmesejr onsdag aften i TIM Cup/Coppa Italias ottendedelsfinaler mod et ellers formstærkt Atalanta-hold.

Skal man tro spilekspert Jacob Hansen bliver det en målrig kamp i Torino, hvor Nerazzurri senest tabte 1-3 til netop Juve i begyndelsen af december. 3-1-resultatet går i det hele taget igen, når klubben fra Bergamo er med i ligningen, fortæller han.

"Otte af Atalantas seneste 10 kampe har set mindst tre scoringer (...) deres seneste tre Coppa-kampe på udebane har de tabt 1-3", siger han.

NB! For de nysgerrige ligger oddset på en 3-1-sejr til Juventus i øjeblikket oppe i 12.00.

Se med herunder, hvor Simo, Sigdal og Hansen analyserer onsdagens pokalkamp i Torino: