Europa League: AaB afslutter fænomenalt Europa-comeback med sejr i Portugal


De danske mestre, AaB, spiller torsdag aften klubbens 60. kamp i Europa, og der er masser på spil for nordjyderne, der med en sejr på udebane mod Rio Ave er sikker på avancement i Europa League. Hvis Steaua, der pt. er to point efter aalborgenserne, ikke vinder sin hjemmekamp mod førerholdet Dynamo Kiev, så er Kent Nielsen & Co. dog sikre på, at der også er europæisk fodbold på menuen efter vinterpausen.

Nu er det på tide at vise, at man også kan få point på fremmed græs.

Det er en fænomenal præstation af AaB at have spillet sig op på andenpladsen i Gruppe J efter i den første kamp at have fået en 0-6-lussing af Steaua i Rumænien. Siden da er det blevet til tre sejre og et enkelt nederlag, og på hjemmebanen i Aalborg har de bolsjestribede fremstået uovervindelige med tre sejre og en målscore på 5-0. Nu er det på tide at vise, at man også kan få point på fremmed græs.

"Rio Ave FC er dygtige med bolden og spiller meget shortpassing, og lidt atypisk for et portugisisk hold så ynder man indimellem at forsøge med et højt pres, hvilken kan give en levende fodboldkamp, som umiddelbart passer os godt", siger AaB-træner Kent Nielsen til klubbens hjemmeside.

LÆS MERE: Vi tror på X'et mellem FC København og Torino. Læs optakten her!

22 point efter 17 runder i Superligaen er bestemt ikke imponerende for en forsvarende doublevinder, men den europæiske kampagne har overordnet set været yderst positiv for aalborgenserne, der i weekenden afsluttede Superliga-året ved at spille 1-1 på udebane mod OB. Dermed har holdet ikke vundet de seneste tre ligakampe, hvoraf de to er tabt (0-2 ude til FC Midtjylland og 0-1 hjemme til FC København).

Portugisiske Rio Ave kan ikke siges at have gjort det meget bedre i den hjemlige liga, hvor holdet pt. befinder sig på ottendepladsen med 18 point efter 12 runder og den mest hullede defensiv i den bedste halvdel af rækken (15 indkasserede mål). I Europa League er holdet kollapset fuldstændig, og inden torsdagens hjemmekamp er det kun blevet til ét point i fem kampe takket være et 2-2-resultat mod Steaua på eget græs.

Det første opgør endte 1-0 til AaB i Aalborg, og det er bestemt ikke et usandsynligt resultat torsdag aften, hvor momentum og motivation uforbeholdent ligger hos de danske gæster. Rio Ave måtte lørdag skuffende nøjes med 0-0 hjemme mod nummer sjok, Gil Vicente, og det bliver næppe en heksekeddel, AaB-spillerne skal præstere i. Vi satser på dansk sejr på 1-0 til odds 8.50 og et imponerende avancement til AaB.

AaB må fortsat undvære Patrick Kristensen, Jakob Ahlmann, Rasmus Jönsson, Gilli Sørensen, Mathias Thrane og Lukas Spalvis.

1, X eller 2?
Sats på, at AaB vinder kampen til odds 2.40

LÆS MERE: Følg vores blogdækning af Europa League!