Europa League: Basel og Valencia spiller lige op foran tomme tribuner


Kvartfinalen mellem Basel og Valencia spilles på et helt tomt St Jakob-stadion, hvilket naturligvis vil være en ulempe for hjemmeholdet, der normalt drager stor fordel af sit publikums varme støtte. Støtten blev dog en smule for rødglødende i den forgangne rundes udekamp i Salzburg, hvor der blandt andet blev kastet romerlys på banen, hvilket fik dommeren til at skride ind over for det schweiziske mesterhold.

Basel spiller således uden publikum, men holdet vil gøre alt for at forbedre sidste sæsons flotte præstation i Europa, hvilket er lig med en finaleplads, efter at schweizerne sidste år blev slået ud af de senere vindere, Chelsea, i semifinalen. De rødblå er som sædvanlig førerhold i Schweiz, hvor de har tre point ned til Grasshoppers. Selvom Yakins mandskab ikke har tabt i ligaen siden midten af august, er forspringet ikke større end de tre point, fordi Basel har spillet hele 13 kampe uafgjort. Efter at være blevet elimineret fra Champions League har Basel slået Maccabi Tel Aviv ud i 1/16-finalerne og derefter Salzburg i ottendedelsfinalerne.

Valencia derimod skal vinde turneringen for også at spille i Europa efter sommerferien. Der er hele 10 point op til nummer seks i La Liga, så der er al mulig god grund til at satse alt på denne kvartfinale. Pizzis udvalgte har slået Dynamo Kijev ud i 1/16-finalerne, hvorefter spanierne gjorde det af med Ludogorets, men hjemme i ligaen tabte holdet senest på eget græs mod Getafe. Torsdag aften må Valencia klare sig uden Parejo, der er i karantæne.

Fraværet af publikum er med til at gøre Valencia til favorit. Basel har dog gjort det rigtig godt i denne turnering de seneste to sæsoner, og det er altid en vanskelig modstander. Vi er fristet af odds 3.35 på uafgjort, ligesom vi satser på under 2.5 mål til odds 1.75. Valencia har holdt buret rent i sine seneste fire kampe i Europa League.


Klik her for at læse optakten til torsdagens kvartfinaleopgør mellem Lyon og Juventus!