Europa League: Club Brugge tager snæver sejr i Aalborg


Torsdag aften skal Danmarks eneste tilbageværende hold i Europa, AaB, ud i det første af to vanskelige opgør mod belgiske Club Brugge, der i efteråret uddelte stryg til først Brøndby IF og siden FC København. Der er tale om 1/16-finalerne i Europa League, og nordjyderne begynder på eget græs mod belgierne, der i modsætning til AaB har spillet betydende kampe i over en måned.

Netop det faktum at Superligaen først begynder i den kommende weekend, er af flere eksperter trukket frem som en klar ulempe for hjemmeholdet, og umiddelbart er succeskriteriet for aalborgenserne da også blot at få et resultat, der bibeholder spændingen inden returmødet på Jan Breydel Stadium. Sagt med andre ord: Uafgjort (især 0-0) vil være til at leve med for AaB.

Kent Nielsens spillere viste i efteråret, at de er i stand til at mande sig op til de store opgaver, og efter en elendig start på livet i Europa Leagues Gruppe J spillede de rødhvide sig stille og roligt i form og endte på andenpladsen med seks point op til Dynamo Kiev og to ned til Steaua Bukarest. Ikke mindst 3-0-sejren over Kiev i Aalborg fik Europa-feberen til at rase i det nordjyske.

"Vi er afklarede med, at vi ikke er favoritter mod Brugge, men har samtidig en klar tro på og selvtillid til, at vi godt kan gå videre", siger AaB-træner Kent Nielsen til klubbens hjemmeside og fortsætter:

"Det kræver dog, at vi leverer to store kampe på niveau med, hvad vi tidligere har vist på hjemmebane. Vi er realistiske og tror på det".

1-1 på hjemmebane mod midterholdet Lokeren i søndags var næppe, hvad træner Preud'homme havde satset på.

Tro har Kent Nielsen måske også fået ved at kigge på Club Brugges start på året i den bedste belgiske række; her har de blåsorte spillet fem kampe, hvoraf kun de to er vundet, mens to er endt uafgjort, og én er tabt. 1-1 på hjemmebane mod midterholdet Lokeren i søndags var næppe, hvad træner Preud'homme havde satset på.

Brugge ligger imidlertid stadig nummer ét i Belgien med fire point ned til Anderlecht, og 61 mål i 26 ligakampe taler sit eget tydelige sprog om et hold med stor offensiv styrke (bare spørg Thomas Frank eller Ståle Solbakken). 10 mål i de seks Europa League-kampe er dog ikke noget at råbe hurra for, og i de seneste to ligekampe er det kun blevet til én scoring.

Hvad mål angår, skal AaB imidlertid ikke råbe for højt, eftersom danskerne kun lavede fem af slagsen i de seks gruppekampe. 16 kasser i 17 ligakampe har desuden været en stor årsag til, at de forsvarende mestre blot ligger nummer seks i Superligaen inden forårspremieren. Vi forventer en taktisk affære torsdag aften med få mål. AaB skal have banket rust af, og gæsterne ved, at de kan gøre arbejdet færdigt i returkampen.

Vi satser på, at kampen ender 0-1 til Club Brugge, hvilket giver odds 7.50.

AaB's Kasper Risgård er tvivlsom på grund af sygdom, mens Andreas Blomqvist, Lukas Spalvis, Jakob Ahlmann og Donny Gorter er skadet.

Spilforslag:
Sats på, at Club Brugge vinder kampen til odds 2.15
Sats på, at der bliver scoret under 2.5 mål til odds 1.65