Europa League: Esbjerg hiver tiltrængt sejr hjem mod Elfsborg


Esbjerg 1.85 Uafgjort 3.70 IF Elfsborg 4.00 (Kickoff torsdag 19:00)


Mens Esbjerg vakler i Superligaen og har floppet i DBU Pokalen, kører det på skinner i Europa League for vestjyderne. De blåhvide ligger pt. nummer to i Gruppe C med hele fem point ned til forfølgerne på tredje- og fjerdepladsen og tre point torsdag er stort set lig med avancement.

Én af disse forfølgere er svenske Elfsborg, som EfB besejrede 2-1 i den seneste runde i Borås. Gæsterne er pisket til at vinde kampen, hvis de gulklædte skal gøre sig forhåbninger om at snuppe andenpladsen fra danskerne.

Mens Niels Frederiksens EfB-mandskab ligger nummer ni i Superligaen og har tabt fire kampe i træk i den hjemlige andedam - fem inklusiv pokalturneringen - endte Elfsborg på en skuffende sjetteplads i Allsvenskan, der sluttede i weekenden. Holdet sluttede dog af med en 2-0-sejr ude mod Gefle.

"Det kan på mange måder blive en afgørende kamp, hvor vi kan sætte tingene på plads, hvis vi løser vores opgave og får lidt hjælp udefra. Vi vil gøre vores til at klare skærene med en sejr i morgen (tirsdag, red.), og skulle vi gå videre fra gruppen, betragter jeg det som en overordentlig stor præstation", siger Niels Frederiksen til EfB's hjemmeside.

Den danske cheftræner kan glæde sig over at have Hans Henrik Andreasen til rådighed, efter at den målfarlige midtbanedynamo har været ude med karantæne i de seneste to Superliga-kampe. HH scorede begge EfB's mål i udekampen mod Elfsborg.

På papiret er det en kamp, som hjemmeholdet bør vinde, men som odds 1.85 på 1-tallet indikerer, så skal Esbjerg præstere bedre, end tilfældet har været på det seneste, hvis de danske værter skal gør sig håb om at hive en vigtig sejr hjem. Vi tror, at kampens vigtighed og EfB's store fokus på Europa League resulterer i en hjemmesejr, der givetvis bliver smal (1-0 eller 2-1).

Esbjerg må fortsat undvære midtbanespilleren Magnus Lekven.
 

Spilforslag:
Sats på, at Esbjerg vinder til odds 1.85


Klik her for at spille på Europa League hos Unibet!