Europa League: Esbjergs sensationshold taber knebent i Liège


Standard de Liège 1.38 Uafgjort 4.40 Esbjerg 7.50 (Kickoff torsdag 19:00)


Siden 5-1-storsejren over AGF den 10. august er Esbjerg gået noget i stå i den hjemlige Superliga, hvor det er blevet til fire kampe uden sejr (to nederlag og senest to gange uafgjort). I kvalifikationen til Europa League har vestjyderne dog vist topform som outsider mod franske Saint-Étienne, der sensationelt måtte bøje sig for den danske miniput.

Nu er Niels Frederiksen & Co. så i gruppespillet, hvor Standard Liège, Elfsborg og Salzburg venter - umiddelbart en ret åben gruppe, hvor de blåhvide har en realistisk chance for at gå videre, evt. via en andenplads.

I den første gruppekamp står EfB over for Standard Liège i Belgien. Traditionsklubben ligger suverænt nummer ét i den bedste belgiske række efter syv vundne kampe ud af syv mulige. I 4-2-sejren ude mod bundproppen Oostende i weekenden lukkede Standard for første gang mål ind efter seks gange clean sheet i træk.

"Jeg vurderer Standard Liège til at være det bedste hold i vores gruppe og dermed torsdagens udekamp til at være den sværeste af de seks kampe", siger EfB's cheftræner, Niels Frederiksen, til klubbens hjemmeside og fortsætter:

"Men jeg mener ikke, den er sværere end den, vi spillede i Saint-Étienne, og vores hold har nogle kvaliteter til at spille europæisk som underdogs. To ting er vigtige: Vores organisation og strukturen i den samt vores omstillingsspil. Det var det, vi klarede os på i Saint-Étienne, og det er det, vi skal klare os på igen".

EfB fik lørdag 1-1 i Parken mod formsvage FC København, der endda udlignede til sidst efter at være blevet reduceret til 10 mand. Det var derfor en smule skuffende for gæsterne, at det ikke blev til alle tre point i hovedstaden.

For folk, der ikke følger med i belgisk fodbold, vil der næppe være mange navne, der ringer en klokke i Standards trup. Mest kendt er måske israelske Tal Ben Haim (31), der tidligere har spillet en masse Premier League-kampe for blandt andre Bolton, Chelsea, Manchester City og West Ham.

På Esbjergs hjemmeside nævnes blandt andre angriberne Michy Batshuayi og Imoh Ezekiel samt midtbanespilleren Mehdi Carcela-Gonzalez som tre typer, EfB's defensiv bør vogte sig for. Førstnævnte er holdets topscorer i ligaen med fem kasser, og han scorede hattrick i kampen mod Oostende.

Hans Henrik Andreasen, Magnus Lekven og Peter Ankersen har alle døjet med småskader op til kampen, men alle tre forventes at spille i Liège torsdag aften.

Vi tror, at de danske gæster får det svært mod et hjemmehold, der bobler af selvtillid. Ikke desto mindre har vi svært ved at forestille os et vestjysk hold, der falder sammen - dertil bør spillerne ganske enkelt være for gode og for disciplinerede. 1.38 er for lavt et odds på Standard-sejr, så vi satser i stedet på, at hjemmeholdet vinder med et enkelt mål (dvs. uafgjort på handicap 0-1).
 

Spilforslag:
Sats på, at Standard de Liège vinder kampen med ét mål til odds 3.50


Klik her for at spille på Europa League hos Unibet