Europa League: FC København går på banen i Brugge med historien i ryggen


Styrkeforholdet i Europa Leagues Gruppe B er ved at åbenbare sig, og nogenlunde som forventet er det finske HJK Helsinki, der er gruppens svageste hold. Derudover er der ikke meget, der adskiller de øvrige tre hold, Torino, Club Brugge og danske FC København. Københavnerne er ganske vist det eneste af de tre hold, der har tabt, men opgøret i Torino i den seneste runde var sekunder og en forsvarsdumhed fra at ende uafgjort. Naturligvis bør Torino være det stærkeste hold, da klubben spiller i Serie A, men italienerne viste stor offensiv uskarphed gennem hele kampen mod FCK og måtte nøjes med 0-0 i Belgien mod Club Brugge.

Alle forventer, at Torino sikkert besejrer HJK på eget græs torsdag aften, og en sejr vil bringe de mørkerøde norditalienere op på syv point - en position, der vil være svær at hente for FCK'erne, såfremt det samtidig skulle blive til et nederlag i Belgien. I så fald vil danskerne have fire point op til førstepladsen og tre point op til belgierne på andenpladsen. Med andre ord: Der er tale om en meget vigtig kamp for Ståle Solbakken & Co., der på billedet herover ses til træningen forud for torsdagens opgør, og en kamp, hvor gæsterne fra den danske hovedstad sagtens vil kunne leve med uafgjort og ét point.

Umiddelbart lysner det for FCK i Superligaen, hvor holdet er ubesejret i de seneste fire kampe, der har kastet tre hjemmesejre af sig samt en 1-1'er på udebane mod SønderjyskE.

Det var det, københavnerne gik efter i opgøret mod Torino for tre uger, hvor det desværre endte med bitterhed og hovedrysten. Siden da er det blevet til to snævre hjemmesejre i Superligaen og seks meget vigtige point i subtoppen af den bedste danske række, hvor Løverne efter 1-0-gevinsten mod Randers FC søndag aften befinder sig på fjerdepladsen à point med netop RFC på bronzepladsen. Umiddelbart lysner det for FCK i Superligaen, hvor holdet er ubesejret i de seneste fire kampe, der har kastet tre hjemmesejre af sig samt en 1-1'er på udebane mod SønderjyskE.

Også torsdagens modstander, Club Brugge, er godt kørende i den hjemlige liga - men ligger ligesom FCK ikke nummer ét. De blåsorte belgiere er ubesejret i seks ligakampe og i otte kampe, hvis man tæller Europa League med, og traditionsklubben har pt. tre point op til førerholdet og de forsvarende mestre fra Anderlecht. Brugge har været i formidabel målform på det seneste med 13 kasser i fire ligakampe, og senest endte det med en 3-1-sejr på udebane mod et ellers stærkt Lokeren-mandskab. Kun Westerlo kan matche Brugges målsnit i ligaen med to scoringer per kamp (22 mål efter 11 runder).

Selvom meget tyder på, at de danske gæster kan komme ud for lidt af et offensivt stormvejr, så kan Ståles udvalgte føle sig trygge ved det faktum, at man aldrig har tabt til netop torsdagens modstander, og at det i to udekampe er blevet til to sejre - senest den 8. august 2012, da FCK via en 3-2-sejr spillede sig videre til playoffkampene i Champions League mod Lille, der dog blev for stor en mundfuld. Det første opgør i Parken var endt 0-0. Nicolai Jørgensen er den eneste i den nuværende trup, der har scoret mod Brugge - og den eneste, der har scoret i Europa League i denne sæson (to mål mod HJK i Parken).

Nicolas Castillo er én af de offensivspillere, som FCK skal passe mest på torsdag aften; den unge chilener har lavet fire ligamål i denne sæson, men har stadig sit første mål til gode i Europa League-gruppespillet.

Hvis FCK kan mønstre den defensive disciplin, vi har set en del eksempler på i denne sæson - blandt andet i søndags mod Randers FC og tidligere på udebane mod Dnipro i Champions League-kvalen - så er det bestemt sandsynligt, at danskerne kan komme fra Belgien med point i bagagen. Det kræver stor koncentration og et kløgtigt taktisk oplæg fra Ståle Solbakken - noget, som nordmanden tidligere har excelleret i ude i Europa. 0-0 eller 1-1 er vores bud på resultatet til henholdsvis 10.00 og 7.00.

FC København må undvære Bashkim Kadrii, Christoffer Remmer, Kris Stadsgaard og Mikkel Wohlgemuth, der alle er skadet, samt Christian Poulsen, der ikke er spilleberettiget i Europa.

1, X eller 2?
Sats på, at kampen ender uafgjort til odds 3.60

LÆS MERE: Følg vores blogdækning af Europa League!