Europa League: FC København lugter point mod solide men uskarpe Torino


FC København fik den bedst tænkelige start på Europa League-gruppespillet med 2-0-hjemmesejren over HJK Helsinki, men torsdag aften vil modstanderen være af en noget anden kaliber, når Løverne møder Serie A-traditionsklubben Torino på byens olympiske stadion, hvor der forventes lige under 20.000 tilskuere.

Mens FCK som sagt vandt sin første kamp i Gruppe B, så spillede Torino 0-0 med Club Brugge i Belgien - et udmærket resultat for italienerne, der kvalificerede sig til Europa League, efter at sidste sæsons nummer seks, Parma, havde rod i regnskaberne og blev nægtet adgang til turneringen. Il Toro havde ét point mindre end Parma og en bedre målscore end Milan, og så var vejen banet for et comeback i Europa.

Ståle Solbakken & Co. kan glæde sig over, at de to største stjerner i Torino i sidste sæson, Immobile (Serie A-topscorer med 22 mål) og Cerci (13 ligamål), er sendt til udlandet. I øjeblikket bærer de offensive profiler navne som El Kaddouri, Quagliarella og Amauri - de to sidstnævnte vil mange måske kunne huske fra tiden i Juventus. Quagliarella scorede i øvrigt for Juve mod FCK i sidste sæsons gruppespil i Champions League.

"Det er klart, at hvis vi vinder i morgen og har seks point efter to kampe, så er vi i en god position i gruppen. Men vi forventer seks tætte opgør i gruppen. Hvad angår kampen i morgen, så har Torino vel en lille favoritrolle takket være hjemmebanefordelen", sagde Ståle Solbakken på onsdagens pressemøde ifølge klubbens hjemmeside.

Se med herunder, når Mikkel Bischoff og Per Marxen analyserer opgøret i Unibet TV:

Det er en kamp mellem to klubber, der ikke rigtig er kommet på sporet i de hjemlige ligaer; mens FCK befinder sig på femtepladsen i Superligaen med 12 point efter ni runder, ligger Torino på 12. pladsen i Serie A med fem point efter fem runder. Italienerne har imidlertid den første ligahjemmesejr til gode efter to gange uafgjort og ét nederlag (0-1 mod Verona) på eget græs. FCK's udebanestatistik i Superligaen lyder på 1-3-1.

FCK spillede senest 1-1 på udebane mod SønderjyskE, mens Torino spillede 1-1 på hjemmebane mod Fiorentina. Hvis nogen skulle være i tvivl om, at der er tale om et solidt og kompetent italiensk mandskab, så skal det nævnes, at Torino i sæsonens premierekamp i Serie A holdt Inter fra at score hjemme på Olimpico, hvor opgøret mod den milanesiske storklub endte 0-0. Offensivt ser holdet straks ud til at stå en del svagere (tre mål i fem ligakampe).

Meget tyder på, at det bliver en kamp, der kan blive afgjort på et enkelt mål.

Gæsterne fra København banker heller ikke ligefrem mål ind efter behag for tiden, men de kan glæde sig over, at defensiven fremstår mere og mere solid, hvilket vi så i derbyet mod Brøndby IF (1-0) og i 2-0-sejren mod HJK. Meget tyder på, at det bliver en kamp, der kan blive afgjort på et enkelt mål. Måske bliver det en kamp, der kommer til at minde om udekampen mod Dnipro i Champions League-kvalifikationen, hvor FCK stod langt tilbage og tydeligvis var tilfreds med et uafgjort resultat.

0-0 endte det dengang i Ukraine, og en gentagelse af det resultat i Torino giver odds 8.50. Vi tror ikke, at FCK pt. har styrken til at besejre et hold som Torino, men ét point vil være fremragende at kunne tage med hjem til hovedstaden, og det er helt bestemt inden for rækkevidde mod et hjemmehold, der er langt fra sidste sæsons styrke, og som slet ikke er kommet i gang offensivt endnu i denne sæson.

De italienske værter må undvære den tidligere Brøndby IF-spiller Alexander Farnerud samt Bovo, Barreto og Nocerino.

Gæsterne fra København er uden Pelle Nilsson, Mikkel Wohlgemuth, Christoffer Remmer og Kris Stadsgaard.

1, X eller 2?
Sats på, at kampen ender uafgjort til odds 3.60

LÆS MERE: Følg vores dækning af Europa League