Europa League-kvalifikation: AaB får det svært i den georgiske sommerhede


FC Dila Gori 3.40 Uafgjort 3.30 AaB 2.00 (Kickoff torsdag kl. 16:00)


Georgiske Gori er først og fremmest kendt for at være sovjetlederen Joseph Stalins fødeby, men på vor breddegrader vil fodboldinteresserede nok snarere kæde byens hold, Dila Gori, sammen med AGF, der led et ydmygende nederlag (samlet 2-5) til georgierne i sidste sæsons kvalifikation til Europa League.

Denne torsdag eftermiddag i juli er det AaB's tur til at prøve kræfter med Dila Gori, der må finde sig i at skulle spille sine europæiske hjemmekampe i den nærliggende hovedstad, Tbilisi, og umiddelbart ligner det et relativt lige match mellem to mandskaber, der mere eller mindre kommer lige fra sommerferie.

"Selvom det kan lyde som en slidt frase, så mener vi, at der er tale om en jævnbyrdig modstander, hvilket understreges af det resultat, de skabte sidste år mod AGF, ligesom man også så, at det danske landshold havde svært ved at slå Georgien i Aalborg tidligere på året. Dila Gori spiller teknisk fin fodbold, vil gerne have bolden og spille fladt, ligesom de presser højt oppe på banen, hvilket vi selvfølgelig skal forholde os til", siger AaB-træner Kent Nielsen til klubbens hjemmeside.

Nordjyderne skal ud over fraværet af topscorer Helenius også forholde sig til varmen i Georgiens hovedstad. Sol og omkring 35 grader kommer den til at stå på, hvilket naturligvis vil være en fordel for hjemmeholdet.

AaB vandt 1-0 i sin seneste træningskamp mod Silkeborg IF og havde inden da spillet uafgjort 0-0 mod Braunschweig og besejret Velbert 2-0. Vi tror dog, at de bolsjestribede danskere kommer i modvind i den kaukasiske sommerhede og taber knebent til Dila Gori torsdag eftermiddag. Dermed vil sagerne være helt åbne forud for returkampen i Aalborg, hvor Kent Nielsens mandskab har en god chance for at avancere i turneringen. Odds 3.40 på hjemmesejren repræsenterer rigtig fin spilværdi.

AaB må undvære forsvarsspilleren Kenneth Emil Petersen, der døjer med en skadet tå.
 

Spilforslag:
Sats på, at Dila Gori vinder kampen til odds 3.40


Klik her for at spille på Europa League-kvalifikationen hos Unibet