Europa League-kvalifikation: Brøndby får brugbart resultat med hjem fra Belgien


Brøndby gør torsdag comeback i Europa, når de blågule drager til Belgien for at møde Club Brugge - et mandskab som Superliga-konkurrenterne fra FC København besejrede i Champions League-kvalifikationen for to år siden takket være en nervepirrende 3-2-sejr i Belgien.

Siden dengang har Brøndby været på lidt af en rutsjetur i den hjemlige andedam; først blev en truende nedrykning afværget på sidste spilledag, og i sidste sæson lykkedes det så vestegnsklubben at erobre den fjerdeplads, der gør, at Thomas Frank & Co. nu står på tærsklen til Europa League.

Club Brugge er storfavorit med odds 1.62, hvilket måske er lige i den lave ende med tanke på, at BIF på mange måder er et hold og en klub på vej frem, og at belgierne trods alt ikke længere kan siges at tilhøre øverste eller næstøverste hylde i Europa.

"Jeg tror, at Brøndby har en fair chance. Club Brugge er sårbar over for speed og tempo. Defensiven virker lidt tung, og jeg synes ikke, at alle roller på holdet er afklaret. Hvis man tør udfordre, er det slet ikke umuligt at komme videre til næste runde", lyder det fra kommentator og ekspert i belgisk fodbold Per Frimann på Brøndbys hjemmeside.

Hjemmeholdet har de to danskere Jim Larsen og Jesper Jørgensen på holdet, men derudover er det nok ikke mange navne, som de danske tv-seere vil nikke genkendende til - det skulle da lige være costaricanske Oscar Duarte, der var én af sit holds profiler ved det netop overståede VM og blandt andet fik scoret i 3-1-sejren over Uruguay, men måtte forlade banen efter to gule kort i ottendedelsfinalen mod Grækenland.

Duarte kom i øvrigt også på tavlen i Club Brugges premierekamp i den hjemlige liga i lørdags, da han scorede det sidste mål i en 2-0-udesejr mod Waasland-Beveren.

Der er ingen tvivl om, at BIF i perioder vil komme under tungt pres - sådan som FCK også oplevede det for to år siden på Jan Breydel Stadium - men vi tror, at danskerne rider stormen af og kommer hjem med et brugbart resultat. Vi hælder til en snæver belgisk sejr, men anerkender at den store spilværdi er i et uafgjort resultat til odds 3.70.

Brøndby er taget til Belgien uden Johan Elmander, Alexander Szymanowski og Andrew Hjulsager.

Spilforslag:
Sats på, at kampen ender uafgjort til odds 3.70