Europa League: Optakt og spilforslag til finalen Benfica-Chelsea


Onsdag aften afsluttes denne sæsons Europa League i Amsterdam. Der er tale om en finale mellem to hold, der røg ud af Champions Leagues gruppespil. Benfica risikerer efter lørdagens nederlag til Porto i ligaen at ødelægge en ellers smuk sæson på bare fem dage, hvis det også bliver til nederlag til Chelsea. Rafa Benitez vil gøre alt for at sige farvel til London-klubben med et trofæ, hvilket i så fald vil være den anden europæiske titel i træk for The Blues efter Champions League-triumfen sidste år.
 

Sidste nyt fra omklædningsrummene

Jorge Jesus har først og fremmest skullet arbejde med sine spilleres moral efter overtidsnederlaget på Dragao mod ærkerivalerne Porto: "Det har ikke været nemt at arbejde med spillernes hoveder for at få dem til at koncentrere sig om denne kamp". Jesus har alle mand til disposition bortset fra Maxi Pereira, der er i karantæne, og han stiller sandsynligvis i en 4-2-3-1-formation med Cardozo som spydspids - alternativt i en 4-1-3-2'er, hvor paraguayaneren får selskab af Lima i angrebet.

Benitez må undvære Hazard og Terry, der blev skadet i weekendens kamp mod Aston Villa. Den spanske træner satser på en 4-2-3-1-formation med Cahill som erstatning for den tidligere engelske landsholdsanfører og med Ramires ved siden af Mata og Oscar. I front ligger Fernando Torres.
 

Form

Benfica har med nederlaget til Porto gjort det mere end svært for sig selv at vinde Liga Sagres. Et point er de røde efter rivalerne, før de søndag møder Moreirense på hjemmebane, og hvis Porto vinder på udebane mod Pacos Ferreira, så er det de blåhvide, der kan fejre mesterskabet i Portugal. Legenden Eusebio er i øvrigt rejst med holdet til den hollandske storby.

Chelsea har med sejren over Aston Villa stort set sikret sig adgang til Champions League igen i næste sæson. En sejr på hjemmebane mod Everton i den sidste kamp vil sætte tingene på plads. Fraværet af Hazard og Terry gør ondt, men Torres er i topform i Europa League.
 

Indbyrdes opgør

De to klubber mødtes i sidste sæsons Champions League-kvartfinaler. Chelsea vandt begge kampe: 1-0 i Lissabon og 2-1 i London. Det er den anden europæiske finale mellem et engelsk og et portugisisk hold. Den første blev spillet på Wembley i 1968, hvor Manchester United slog netop Benfica med 4-1 efter forlænget spilletid i mesterholdenes turnering. Benfica vandt dog sit seneste europæiske trofæ i Amsterdam. Også her var der tale om mesterholdenes turnering, og de portugisiske ørne slog selveste Real Madrid 5-3 tilbage i 1962.
 

Vurdering & odds

Chelsea er favorit med odds 2.30, mens en sejr til Benfica er sat til 3.20. Uafgjort giver odds 3.30 og vil naturligvis resultere i forlænget spilletid. Vi forventer ikke en kamp med mange mål, så overvej under 2.5 mål til odds 1.70.


Klik her for at spille på finalen mellem Benfica og Chelsea hos Unibet

Klik her for at læse 10 ting, du bør vide før EL-finalen i Amsterdam