Europa League: Optakt til FC Københavns udekamp i Bukarest



Steaua Bukarest 2.20, uafgjort 3.20, FC København 3.30 (Kickoff torsdag klokken 21:05)

Det er lidt af et fort, FC Københavns tropper skal forsøge at indtage torsdag aften, når kampdag nummer to i Europa League løber af stablen. Arena Nationala hedder stadion, og her har hjemmeholdet, Steaua Bukarest, kun tabt en enkelt kamp i sæsonen, da rumænerne i Europa Leagues 3. kvalifikationsrunde tabte 0-1 til Spartak Trnava fra Slovakiet. Det rumænske traditionshold fik dog, som du måske har gættet, rettet op på tingene i returkampen på udebane.

I den hjemlige liga har Arena Nationala derimod været netop et fort. Fem kampe, fem sejre og en målscore på 12-2 er status for holdet fra den rumænske hovedstad. På udebane har Steaua blot tabt en enkelt kamp, hvilket gør, at klubben, der ingenting vandt i sidste sæson, pt. ligger nummer ét i tabellen med tre point ned til nummer to, Pandurii.

Så selvom Steaua måske ikke er, hvad klubben fra 1947 har været, så er det et hold, FC København bør have en sund respekt for. Alt tyder på, at opgøret bliver ganske tæt. Begge klubber kan sådan set leve med uafgjort, men hjemmeholdet kan bestemt ikke leve med et nederlag, der i givet fald vil efterlade dem med ét enkelt point 1/3 inde i gruppespillet med hele fem point op til FC København.

"Ofte er det sådan, at får man tre point hjemme og et point ude, så er det godt. Men det vil naturligvis være endnu bedre for os, hvis vi tager alle tre point", sagde FCK's midterforsvarer Kris Stadsgaard på pressemødet forud for kampen mellem førerholdene fra den bedste rumænske og danske række.

Steaua kommer med en 2-1-udesejr over midterholdet Potrolul Ploiesti i bagagen, mens FCK, ligeledes på udebane, måtte nøjes med uafgjort, 1-1, mod AC Horsens. Sidstnævnte resultat gør blandt andet, at københavnerne - i modsætning til Steaua - fortsat er ubesejret i den nationale liga.

Det kom ikke som den store overraskelse, at det var "vidunderbarnet" Andreas Cornelius, der endnu en gang pandede FCK's mål ind, og den store danske landsholdsangriber giver pengene 7.00 gange igen som første målscorer og 2.85 gange igen for at score i kampen i Bukarest.

Allerede på søndag venter der Steaua-spillerne endnu en stor kamp på den nye Arena Nationala, når en af FCK's tidligere modstandere fra Europa League kommer på besøg i form af de rumænske mestre, CFR Cluj. Det er dog næppe sandsynligt, at Steaua sparer spillere mod FCK - dertil må man regne med, at kampen i Europa League trods alt er for vigtig.

FC København har ud af fem udekampe spillet tre gange uafgjort i Superligaen, og som Kris Stadsgaard siger, så er et point på udebane bestemt værd at tage med. Forvent derfor ikke et dansk mandskab, der blæser til angreb, så længe det famøse ene point er hjemme. En eventuel første scoring kan derfor meget passende komme på en hurtig københavnsk omstilling, hvor bolden ender for fødderne - eller mere sandsynligt for panden - af Andreas Cornelius, som det var tilfældet i Horsens i weekenden.

Spilforslag:

Sats på, at kampen ender uafgjort til odds 3.20

Sats på, at Andreas Cornelius scorer kampens første mål til 7.00