Europa League: Optakt til Rosenborg-Rapid Wien


Rosenborg 1.65 Uafgjort 3.80 Rapid Wien 4.80 (Kickoff torsdag kl. 19:00)

Rosenborg har haft en på alle måder skuffende sæson. Ingen på Lerkendal samler på tredjepladser, og træner Jan Jönssons job har været debatteret. 4-1 over Hønefoss i sæsonens sidste ligakamp sørgede om ikke andet for at sætte en stopper for tre nederlag på stribe i Tippeligaen. Samme resultat er sat til odds 25.00 i aftenens kamp. Nederlagene til Metalist Kharkiv (1-2 og 1-3) i Europa League gjorde, at holdet fra Trondheim stod med fem nederlag på stribe. Dermed er Rosenborg uden chancer for avancement til knald-eller-fald-kampene til foråret.

Hjemmeholdet står bogført med 15 hjemmekampe i Tippeligaen i denne sæson, og her viser statistikken 8-5-2. Selvom RBK sjældent har tabt på eget græs, er klubben fra Midtnorge ikke mere end det sjettebedste hjemmehold. Tarik Elyounoussi og Mikael Dorsin sørgede for 2-1-sejren på Gerhard Hanappi Stadium i Wien i september. Det samme udfald torsdag aften giver odds 7.75.

Rapid Wien har spillet otte udekampe i den østrigske Bundesliga og kan fremvise en 5-0-3-statistik. Udebanepræstationerne gør, at hovedstadsholdet er det tredjebedste hold i rækken på fremmed græs. Klubben befinder sig på tredjepladsen i rækken, ni point bag ved byrivalen Austria Wien. Den seneste kamp endte med en overbevisende 3-0-sejr over SV Mattersburg. Deni Alar tegnede sig for to af klubbens mål og kan meget vel sørge for mål mod nordmændene. At begge scorer, giver odds 1.72.

Gæsterne har ikke fået et eneste point i sæsonens Europa League og bør normalt ikke være stærke nok til at vinde på Lerkendal.

Spilforslag:
Sats på over 2.5 scoringer til odds 1.75
Sats på, at begge hold scorer til 1.72