Europa League: Porto og Napoli sørger for mål til middagen


Porto 2.20 Uafgjort 3.25 Napoli 3.35 (Kickoff torsdag 19:00)


Porto - Napoli er ikke et derby som Juventus - Fiorentina (og slet ikke som Sevilla - Betis), men det er en stor og vigtig kamp i europæisk regi. Værterne er langt fra toppen i den hjemlige liga og satser hårdt på Europa League, mens Napoli-præsident De Laurentiis har skiftet holdning til turneringen, som han i sommer kaldte "den lille turnering", men som han nu betragter som et vigtigt sæsonfokus.

Porto er forsvarende mesterhold i Portugal, men med al sandsynlighed bliver holdet vippet af pinden af Benfica i denne sæson, hvor hovedstadsholdet pt. har ni point mere i tabellen. Senest vandt de blåhvide dog nemt 4-1 på hjemmebane mod Arouca, og i de seneste fire ligakampe har træner Luis Castro & Co. vundet to, spillet én uafgjort og tabt én kamp.

Torsdag kommer portugisernes spil igen til at udgå fra Fernando, der angiveligt er et varmt navn hos Juventus, Inter og torsdagens modstander, Napoli. I hjemmeholdets angreb skal italienerne holde et vågent øje med Jackson Martinez samt med Quaresmas rappe finter, selvom sidstnævnte ikke efterlod et godt indtryk, da han spillede i Inter.

Benitez har ikke tænkt sig at rotere meget i sin start-11'er, og den største tvivl drejer sig om, hvem der får den offensive plads i venstre side (Insigne eller Mertens?) samt Pandevs mulige afløsning af Hamsik i rollen som central offensiv midtbanespiller bag ved Higuain. Napoli håber ikke at komme i de samme vanskeligheder, som tilfældet var i Swansea i sidste runde, men derimod at kunne udnytte sine dødbringende kontraangreb.

Porto har spillet ni kampe med over 2.5 mål i sine seneste 10 Europa League-kampe, og Luis Castros mandskab har indkasseret minimum to mål i sine seneste fire opgør i turneringen, som portugiserne kvalificerede sig til efter at være blevet overhalet af Atletico Madrid og Zenit i Champions Leagues gruppespil. For Napoli er det alt om at gøre at få scoret på Dragao, og vi satser på et opgør med over 2.5 mål til odds 2.08.


Klik her for at læse vores optakt til torsdagens store italienske rivalopgør i Europa League mellem Juventus og Fiorentina!