Europa League: Saint-Étienne og Inter leverer endnu en målfattig forestilling


Der er dækket op til Europa League-bold på Stade Geoffroy-Guichard, når Saint-Étienne og Inter tørner sammen torsdag aften. Hjemmeholdet er ubesejret i turneringens gruppespil, men har spillet 0-0 i samtlige tre kampe indtil videre - senest i Milano for to uger siden.

Saint-Étienne har i det hele taget fået en flot start på sæsonen. Christophe Galtiers mandskab befinder sig på femtepladsen i Ligue 1 efter to sejre og én uafgjort i de seneste tre kampe. Lørdag endte det 1-1 i udekampen mod Lille, hvor den tidligere Leeds-spiller Max-Alain Gradel udlignede en halv time før tid. Angriberen kunne være blevet matchvinder fem minutter før tid, men missede fra straffesparkspletten.

Inters Mauro Icardi skaffede til gengæld alle tre point på et straffe i sidste spilleminut i Inters seneste hjemmekamp mod Sampdoria. Efter sejren kunne træner Mazzarri ånde lettet op for en stund, efter at tilskuerne var begyndt at blive utilfredse efter skuffende 1-4 og 0-3 mod henholdsvis Cagliari og Fiorentina. 1-0 mod Cesena i forrige udekamp og 1-0 mod Samp blev imidlertid efterfulgt af 0-2 mod nummer sjok, Parma, i lørdags.

Der har været stillet spørgsmålstegn ved, om den forhenværende Napoli-træner Mazzarri er den rette mand til jobbet, og efter weekendens kamp, hvor Inter ikke havde et eneste skud på Parmas mål, kan vi stille spørgsmålet igen.

Inter har problemer i offensiven, og Fabio Borini nævnes stadig oftere som et muligt transfermål for Nerazzurri. Icardi kan næppe klare det hele selv, og klubben skulle være på jagt efter forstærkninger. Fabio Borini har ikke fået meget spilletid i Liverpool i denne sæson, og alt tyder på, at han er fortid på Anfield til januar.

Italienerne topper imidlertid Gruppe F efter to sejre og én uafgjort, og Inter har endnu ikke lukket mål ind (3-0). Fire af de fem seneste Saint-Étienne-kampe er endt med ét eller nul mål, og vi har ingen grund til at tro på en målfest torsdag aften i Frankrig.

Spilforslag:
Sats på under 1.5 mål til odds 2.75
Sats på resultatet 0-0 til odds 7.50

LÆS MERE: Følg vores blogdækning af Europa League!