Europa League: Sevilla scorer vigtigt udebanemål i Valencia


Torsdag aften skal vi være vidner til andet kapitel i det rent spanske semifinaleopgør i Europa League mellem Valencia og Sevilla. Værterne er bagud 0-2 fra den første kamp på Sanchez Pizjuan, men det er ikke noget nyt for Valencia, der så sent som i kvartfinalerne kom tilbage efter 0-3 i Basel og vandt 5-0 på Mestalla. Torsdagens modstander er imidlertid af en højere kaliber, og andalusierne satser efter succeserne i 2006 og 2007 på at snuppe deres tredje pokal i den næststørste europæiske klubturnering.

Valencia går naturligvis efter sensationen, men i forhold til comebacket mod Basel virker bjerget, der skal bestiges torsdag aften, noget højere. I det første opgør viste Pizzis mandskab, at man kan drille Sevilla, men fejlmarginen er minimal i returopgøret for hjemmeholdets vedkommende, da et udebanemål vil afgøre duellen. Desuden er Valencia uden sin angriber Alcacer, der er i karantæne. Med sit hattrick var han i høj grad manden, der stod bag det bemærkelsesværdige comeback mod Basel. I stedet for spiller Jonas med Piatti bag sig i en 4-2-3-1-formation, der fra start skal sætte gæsterne under pres.

Unai Emery får Coke tilbage fra karantæne, og han stiller ligeledes op i en 4-2-3-1'er med Bacca i angrebet og Reyes-Rakitic-Vitolo-aksen bagved. Især Rakitic var eminent i det første opgør. Ét af Sevilla-trænerens største problemer vedrører angriberen Bacca, der i tilfælde af en advarsel er ude af en eventuel finale. Sevilla tabte 1-3 i weekenden i Bilbao til Athletic Club - et resultat der med stor sikkerhed betyder farvel til fjerdepladsen. Emery sparede dog en del spillere til torsdagens spanske Europa-duel.

Det bliver en hård kamp på Mestalla, hvor Valencia vil forsøge at sætte gæsterne under pres fra første fløjt. Hjemmesejren til odds 2.30 frister, men vi tror ikke, at Valencia kan holde Sevilla fra at score, hvilket som sagt meget vel kan sikre sydspanierne finalepladsen. Vi satser derfor på, at begge hold kommer på tavlen til odds 1.50.