Europa League: Sevilla skal vogte sig for Portos kontramaskine


Mødet mellem Sevilla og Porto er det mest interessante kvartfinaleopgør i Europa League i år. Efter 1-0-resultatet i portugisisk favør i den første kamp - og med tanke på de to holds styrke - er der tale om en fuldstændig åben kvartfinale.

Sevilla tror på sin chance. Det er sandt, at andalusierne skal kæmpe sig tilbage efter 0-1-nederlaget i Porto, men i den forgangne runde tabte de rødhvide 0-2 på hjemmebane mod lokalrivalen Betis, hvorefter Sevilla tog til Benito Villamarin, vandt med de samme cifre og avancerede efter straffesparkskonkurrence.

Sevilla er i god form, hvilket blev bevist i La Liga i weekenden, da holdet vandt 4-1 på eget græs mod Espanyol. Hovedrolleindehaveren var Gameiro, der blev dobbelt målscorer - den samme herre, der var skurken i Portugal, hvor han brændte en stor udligningsmulighed. Torsdag aften starter han igen inde i angrebet (sandsynligvis som spydspids), mens hjemmeholdet må undvære karantæneramte Moreno. Fazio og Mbia er dog tilbage, efter at duoen sad i skammekrogen i det første opgør.

Porto, der allerede har spillet sig ud af mesterskabskampen, har Europa League som fokus i sæsonen. Holdet har stadig en semifinale i pokalturneringen, hvor de blåhvide skal forsvare en 1-0-føring på Estadio Da Luz mod Benfica, men prioriteringen er ikke til at tage fejl af. Portugiserne kommer lige fra en 3-1-sejr over Coimbra - et resultat, der reelt sikrer klubben tredjepladsen i ligaen.

Torsdag er Porto imidlertid uden en række stamspillere: Bortset fra målmand Helton, der er ude resten af sæsonen og igen erstattes af den dygtige Fabiano, er Fernando ude på midtbanen, mens angriberen Jackson Martinez også må se til fra tribunen. De to er muligvis at regne som de to bedste spillere i truppen. Porto skal forsøge at gentage kunststykket fra den forgangne runde, da holdet efter en 1-0-sejr i hjemmekampen tog til San Paolo i Napoli og spillede 2-2. Porto kan være et skrøbeligt mandskab, når der lægges tryk på defensiven, men portugiserne er livsfarlige, når de får plads fremme på banen til at løbe kontra - og det vil de få af Sevilla.

Vi forventer et mere offensivt Sevilla-hold end i den første kamp, og 1-tallet til odds 1.85 ser meget interessant ud. Gæsternes kontraspil vil dog være en konstant trussel, og derfor bør man også overveje at satse på, at begge hold scorer til odds 1.70.

Læs vores optakt og analyse af kvartfinaleopgøret mellem Benfica og AZ Alkmaar!