Fodboldklubber lever som reality-stjerner


I danske medier kan man ofte læse, at den såkaldte ”reality-stjerne" Amalie, der har en kæmpe skattegæld, fortsætter med en livsstil, som er uforenelig med hendes økonomiske formåen.

De selvsamme medier fortæller andetsteds, at de fleste danske fodboldklubber også har ondt i økonomien. Brøndby IF har således senest præsenteret et underskud på ca. 40 millioner kr.

Fra udenlandske aviser fremgår det, at klubber overalt i Europa har lignende problemer: De er massivt tynget af gæld, der dog hos flere kan skjules, fordi klubbens sugardaddy i form af en oligark, sheik eller asiatisk rigmand lapper hullet.

I England har Nottingham Forest et underskud på 165 millioner kroner, Sunderland 225 millioner, Leicester City et minus på 330 millioner, Aston Villa 500 millioner., Liverpool FC 500 millioner, og Queens Park Rangers blødte i forgangne regnskabsår 650 millioner.

London-klubben, der vandt den livsvigtige oprykningsfinale kaldet ”Kampen om en Milliard” (billedet herunder), og som nu er tilbage i Premier League, kommer til at mærke reglerne om Financial Fair Play, dvs. at man ikke kan bruge mere, end man tjener.

I Danmark meldte AGF om et minus på 4,6 millioner, AaB 27,1 millioner, og så kunne Brøndby IF som nævnt fortælle, at de er 39,6 millioner kroner i rødt.

Men hvor Tony Fernandes (QPR), Ellis Short (Sunderland), Randy Lerner (Aston Villa) og Vichai Srivaddhanaprabha (Leicester) kan agere økonomiske redningsmænd – i hvert fald på den korte bane – så er der umiddelbart ingen danske sugardaddys, der kan hjælpe klubberne herhjemme, selvom de fleste nok ønskede, at de – som Amalie – kunne bede ”farmand ”om hjælp.

Underskud på underskud på underskud er realiteten, uanset om det er hovedpersonerne i diverse tv-programmer eller fodboldklubber fra ind- og udland.

Den der med at "sætte tæring efter næring” er for længst arkiveret i glemmebøgerne. Så længe man bare holder sig i kameraernes søgefelt og er badet i blitzlys, skal det nok gå alt sammen.  Der er ingen negative konsekvenser af selv de mest stupide handlinger.

Eller er der?

For med regnskaber, der minder om økonomiske styrtblødninger i Amalie-klassen, er det på ingen måder givet, at selv de største klubber kan undgå den yderste konsekvens: At de går bankerot, tvangsnedrykkes eller helt opløses.

Hvad fodbolden – og virkeligheden for den sags skyld – har brug for, er et par skræmmeeksempler på, at det ikke kan blive ved med at gå godt.

I Skotland kollapsede ligaens flagskib Glasgow Rangers til sidst, og der er efterhånden behov for en engelsk pendant til Rangers fra den højeste hylde, ligesom der i sjælden grad er behov for en huskekage til alle dem, der ”gerne vil være som Amalie”.

Der er brug for, at bordet fanger, samtidig med at fælden klapper, og fækalierne rammer ventilatoren.

For det er øjensynligt således, at der er nogle mennesker, der først forstår forskellen på den fantasiverden, de bebor og den virkelige verden, vi andre lever i, når det rent faktisk går galt. Det selvbedrag som ”reality-stjerner" – og øjensynligt også fodboldklubber – udsætter sig selv for, er dømt til at gå galt. Jo før de indser det, desto bedre.

Her kunne man passende minde om, at en i medierne feteret ung mand i juni blev idømt 2½ års fængsel for i svindel millionklassen, og at den unge mand nu må undvære sin champagne-livsstil i de kommende år - i øvrigt en mand, der omgikkes en række andre ”reality-stjerner”, der også har fået domme for bedrageri og svindel

Virkeligheden er barsk, og den indhenter både fodboldklubber og ”reality-stjernerne".

LÆS MERE: Bliver det turbo eller afsporing for Bendtner i Wolfsburg?