10 ting du ikke vidste om VM-slutrunden i Frankrig 1998


10. Efter slutrunden i 1938 vender VM 60 år senere tilbage til Frankrig, og for første gang er der 32 deltagende nationer.

9. Med udvidelsen af antallet af deltagerlande får vi naturligvis også helt nye nationer at se ved et VM. I Frankrig er der tale om Jamaica, Kroatien, Sydafrika og Japan.

8.Cesare Maldini og Italien kom godt i gang med kvalifikationen med sejr på Wembley over England, men så gik det skævt for holdet, og det uafgjorte resultat på det olympiske stadion i Rom mod englænderne tvang Gli Azzurri ud i playoff mod Rusland. I det første opgør, der blev spillet i snevejret i Moskva, leverede Buffon, der var kommet ind i stedet for den skadede Pagliuca, en serie mirakelredninger, og italienerne slap afsted med en værdifuld 1-1'er. I returopgøret i Napoli sørgede Casiraghi for italiensk sejr, men angriberen blev efterfølgende ikke udtaget til VM.

7. I den sidste gruppekamp i Gruppe A spillede Brasilien, der allerede var videre, mod Norge. Ved stillingen 1-1 fik nordmændene tilkendt et straffe begået af Junior Baiano, selvom de fleste havde svært ved at se, at der skulle være begået noget ulovligt. Kjetil Rekdal scorede, og Norge var for første gang nogensinde i en VM-ottendedelsfinale. I dagene, der fulgte, blev der offentliggjort en amatøroptagelse, der viste, at den amerikanske dommer, Baharmast, rent faktisk havde ret i sin dom.

6. Hos italienerne fortsatte diskussionen om, hvorvidt Roberto Baggio eller Alessandro Del Piero skulle spille. I ottendedelsfinalen, der blev vundet 1-0 over Norge på mål af Vieri, kom Cesare Maldini op at skændes med en tilskuer, der ville ham til at sætte Baggio på banen.

5. For første gang i VM-historien fyrede tre landshold trænere, inden turneringen var slut; Saudi-Arabien smed brasilianske Parreira på porten til fordel for Al-Kharashi, Sydkorea gav Cha Bum Kun sparket, og Tunesien erstattede Kasperczak med Selmi.

4. Kampene mellem Argentina og England er altid højspændte, og opgøret, der blev spillet den 30. juni i St. Etienne, var ingen undtagelse. Chamot reddede med den 117. "Guds hånd" et muligt mål af Campbell, og senere blev Beckham udvist for et mindre spark mod Diego Simeone. I straffesparkskonkurrencen var sydamerikanerne bedst og vandt 4-3.

3. Det skulle blive Zinedine Zidanes VM. Efter at være blevet udvist i gruppekampen mod Saudi-Arabien skulle han afsone to spilledages karantæne, men mesteren fra Juventus vendte tilbage i kvartfinalen mod Italien, som franskmændene besejrede efter straffespark. Zidane skulle blive hovedperson i finalen på St Denis med to kasser, der gav Frankrig nationens første VM-titel.

2. Også Kroatien og træner Blazevic tiltrak sig en del fokus. Det var landets første VM-deltagelse efter selvstændigheden, og kroaterne bankede Tyskland 3-0 i kvartfinalen, før værtsnationen agerede stopklods i semifinalen, efter at Suker ellers havde bragt outsideren foran. Kroatien vandt bronze efter sejr over Holland i kampen om tredjepladsen, og Davor Suker blev topscorer ved VM med seks scoringer.

1. Hvad skete der med Ronaldo før VM-finalen? Det vides stadig ikke med sikkerhed. Et epileptisk anfald? Bare almindelig sygdom? Faktum er, at Fænomenet gik på banen som en skygge af sig selv. Han bevægede sig kun meget lidt, rørte ikke bolden meget og var ligesom hele det brasilianske hold uden styrke i finalen i Frankrig.

Husker du detaljerne fra VM i USA 1994? Her er 10 ting du skal vide om slutrunden!