10 ting du ikke vidste om VM-slutrunden i Mexico 1970


10. VM-værtskabet i 1970 gik til Mexico, selvom Argentina var favorit til at få æren. For første gang var Fifa tvunget til at bekymre sig om de meteorologiske betingelser i et værtsland, da mange europæiske tv-stationer pressede på for at få kampene spillet i den voldsomme mexicanske middagshede, så de kunne vise kampene direkte i bedste sendetid.

9. Italien, der blev trænet af Ferruccio Valcareggi, skabte ikke meget begejstring i gruppekampene. Gli Azzurri scorede rent faktisk kun et enkelt mål, men lukkede ikke nogen ind. Efter at have slået Sverige 1-0 takket være et mål af Domenghini spillede Italien 0-0 med både Uruguay og Israel.

8. I den sidste gruppekamp mod israelerne fik italienerne et mål annulleret på grund af offside, og i mange år sagde man, at RAI's kommentator, Niccoloò Carosio, var kommet med en racistisk bemærkning om den etiopiske linjevogter, der havde rejst flaget. Efter at man havde gennemlyttet optagelserne, klarede Carosio dog frisag.

7. I gruppekampen mellem Brasilien og England reddede Gordon Banks med en utrolig redning på linjen et forsøg fra Pelé, der ellers headede noget nær perfekt til bolden. Den redning bliver stadig den dag i dag betragtet som "den smukkeste redning i fodboldhistorien".

6. El Salvador kvalificerede sig til VM med kvalsejr over Honduras i den mellemamerikanske kvalifikationsturnering. De to kampe gav ligefrem anledning til en kort krig mellem de to nabostater - godt beskrevet af forfatteren Ryzszard Kapuscinki i bogen Den første fodboldkrig.

5. Mexico blev favoriseret af dommerkendelserne i gruppespillet. I den anden kamp mod El Salvador slog mexicanerne til på et frispark, der i første omgang var dømt til salvadoranerne, og scorede til sidst i første halvleg. Spillerne fra El Salvador protesterede så voldsomt, at dommeren ikke kunne få bolden tilbage midt på banen og sætte spillet i gang igen. Dommeren besluttede sig derefter for at fløjte til pause. I anden halvleg scorede mexicanerne tre gange mere. I den sidste gruppekamp mod Belgien blev mexicanerne tilkendt et mere end tvivlsomt straffe, hvilket fik belgiernes træner, Goethals, til at udbryde: "Det er den dårligste dommerkendelse, jeg har set i hele min karriere".

4. Én af de mest underholdende kampe ved VM i 1970 var kvartfinalen mellem Vesttyskland og England. De forsvarende verdensmestre kom foran 2-0 på mål af Mullery og Peters, men tyskerne udlignede ved Beckenbauer, der spillede en stor del af kampen med en skade, og Seeler. I overtiden afgjorde Gerd Müller kampen.

3. Mexico '70 er også gået over i historien på grund af den berømte kamp mellem Italien og Vesttyskland. I realiteten var opgøret ganske kedsommeligt frem til det 90. minut, efter at Boninsegna havde bragt italienerne foran 1-0. Men til allersidst, da alle troede, det var slut, udlignede Schnellinger, hvorefter historieskrivningen kunne begynde.

2. I semifinalen, der blev spillet i Mexico City, bragte Vesttyskland sig på 3-3 med få minutter tilbage af den forlængede spilletid. Müller udlignede med hovedet, og Rivera, der stod på linjen, lod bolden gå ind mellem sig selv og stolpen. Albertosi blev meget vred på mesteren fra Milan, der flere år senere udtalte, at det eneste, han ville på det tidspunkt, var at tage bolden, drible uden om alle og score. Rivera satte ganske vist gang i spillet igen, men afleverede bolden til en holdkammerat, så han øjeblikket efter kunne være klar i modstanderens felt til at modtage indlægget fra Riva og lave sejrsmålet til 4-3.

1. I finalen var der kun spænding i første halvleg, da Boninsegna udlignede Pelés fremragende hovedstødsmål. Efter pausen sørgede Gerson, Jairzinho og Carlos Alberto for at sejren og VM-trofæet gik til et af de stærkeste brasilianske landshold nogensinde. Med sin tredje VM-triumf kunne Brasilien glæde sig over at få Rimet-pokalen til evigt eje.

Her er 10 ting, du ikke vidste om VM i England 1966!